Bekendtgørelse nr. 553 · 2023

Historisk

Bekendtgørelse om forsøg med ekstra skoleuger til brug for træning for elever og lærlinge på erhvervsuddannelser, der deltager i EuroSkills og World Skills konkurrencer frem til og med EuroSkills i 2025

Bekendtgørelse om forsøg med ekstra skoleuger til brug for træning for elever og lærlinge på erhvervsuddannelser, der deltager i EuroSkills og World Skills konkurrencer frem til og med EuroSkills i 2025

Dokumentdato: 23. maj 2023Kildeversion observeret: 26. sep. 2026Kilde kontrolleret: 26. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Som led i et forsøg med ekstra skoleuger kan udbydere af erhvervsuddannelser tilbyde elever og lærlinge, der er optaget på en uddannelse efter lov om erhvervsuddannelser, og som af fagligt udvalg er udtaget til at deltage i EuroSkills og World Skills konkurrencer frem til og med EuroSkills i 2025 op til otte ekstra skoleuger på hovedforløbet til brug for træning til de angivne internationale skills konkurrencer.

Stk. 2. Formålet med forsøget er at forøge træningsindsatsen for de udtagne elever og lærlinge med henblik på at understøtte talentudvikling og rollemodeller på erhvervsuddannelserne, herunder de danske elevers muligheder for at vinde medaljer ved de angivne internationale skills konkurrencer.

§ 2.§-link ↗

Udbyderne tilrettelægger de ekstra skoleuger. Udbyderne kan samarbejde med andre udbydere af erhvervsuddannelser om tilrettelæggelsen.

§ 3.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juni 2023.

Stk. 2. Bekendtgørelsen ophæves den 1. oktober 2025.