§ 1.§-link ↗
Når betingelserne i §§ 128 b eller 136 e i lov om social service er opfyldt, kan følgende tryghedsskabende velfærdsteknologiske løsninger anvendes: 1) Ind- og udgangssignalgivere. 2) Fald- og anfaldsalarmer. 3) Lokaliserings- og sporingssystemer til personer.
§ 2.§-link ↗
Ind- og udgangssignalgivere efter § 1, nr. 1, er systemer, der giver besked, når personen forlader et givent område, eksempelvis når en linje eller et område passeres eller ved åbning af en dør.
§ 3.§-link ↗
Fald- og anfaldsalarmer efter § 1, nr. 2, er systemer, der giver signal om aktivitet eller inaktivitet eksempelvis bevægelse eller bevægelsesmønstre i et givent område eller via personbåren sensor eksempelvis epilepsialarmer og faldmåtter.
§ 4.§-link ↗
Lokaliserings- og sporingssystemer efter § 1, nr. 3, er systemer, der er beregnet til lokalisering eller sporing af personer ved forespørgsel i en på forhånd defineret situation, eksempelvis i form af en satellitbaseret stedbestemmelse.
§ 5.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. maj 2023.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 13 af 6. januar 2022 om tryghedsskabende velfærdsteknologiske løsninger i relation til afsnit VII i lov om social service ophæves.