§ 1§-link ↗
I bekendtgørelse nr. 1074 af 28. juni 2022 om krav til offentligt tilgængelig infrastruktur for brændstoffer og alternative drivmidler m.v. foretages følgende ændringer: 1. I § 21 indsættes efter stk. 5, som nyt stykke: Stk. 6. For offentligt tilgængelige ladepunkter med en effekt på eller over 50 kW, der er etableret i perioden fra den 29. marts 2023 til den 31. december 2023, finder § 8 først anvendelse fra den 1. januar 2026. Indtil den 1. januar 2026 skal ad hoc-prisen og den samlede købspris for opladningstjenesten enten vises i et digitalt display på ladepunktet eller i umiddelbar nærhed af ladepunktet, på en hjemmeside eller i en app. Stk. 6 bliver herefter stk. 7. 2. I § 21 indsættes efter stk. 6, som bliver stk. 7, et nyt stykke: Stk. 8. For offentligt tilgængelige ladepunkter, der er etableret i perioden fra den 29. marts 2023 til den 31. december 2023, og hvor betalingen for opladningstjenesten sker med betalingskort, finder § 10 først anvendelse fra den 1. januar 2026. For offentligt tilgængelige ladepunkter, der er etableret i perioden fra den 29. marts 2023 til den 31. december 2024 og hvor betalingen for opladningstjenesten sker med andre betalingsmetoder end betalingskort, finder § 10 først anvendelse fra den 1. januar 2026.
§ 2§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 29. marts 2023.