Bekendtgørelse nr. 83 · 2023

Historisk

Bekendtgørelse om ko-præmie for 2023

Bekendtgørelse om ko-præmie for 2023

Dokumentdato: 20. jan. 2023Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1. · Ansøgning om tilskud§-link ↗

Ansøgning om tilskud i form af ko-præmie skal indgives efter reglerne i § 3, § 4, stk. 1, nr. 1, § 6 og § 8 om fællesskema i bekendtgørelse om ansøgninger m.v. til visse ordninger for landbrugere i Tast selv i 2023 eller senere bestemmelser, der måtte afløse de nævnte bestemmelser.

§ 2. · Kriterier for tilskud§-link ↗

Tilskuddet er betinget af opfyldelse af følgende kriterier: 1) Ansøger er aktiv landbruger og råder over et landbrugsareal, hvorpå der udføres mindst én årlig landbrugsaktivitet, jf. § 7 i bekendtgørelse om grundbetaling m.v. til landbrugere for 2023 eller senere bestemmelse, der måtte afløse den nævnte bestemmelse. 2) Det samlede tilskud for ko-præmie og slagtepræmie skal udgøre mindst 300 EUR, medmindre der udbetales tilskud til et tilskudsberettiget areal på mindst 2,00 ha under grundbetalingsordningen, jf. § 5, stk. 2 i bekendtgørelse om grundbetaling m.v. til landbrugere for 2023 eller senere bestemmelse, der måtte afløse den nævnte bestemmelse. 3) Ansøger skal registrere mindst 20 køer i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris Centrale Husdyrsbrugsregister ved udløbet af fristen fastsat i § 6 i bekendtgørelse om ansøgninger m.v. til visse ordninger for landbrugere i Tast selv i 2023 eller senere bestemmelse, der måtte afløse den nævnte bestemmelse.

§ 3. · Forpligtelser§-link ↗

En ko, der er søgt tilskud til, skal være identificeret og registreret i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris Centrale Husdyrsbrugsregister, jf. bekendtgørelse nr. 1159 af 8. august 2022 om registrering i CHR og om identifikation af kvæg, svin, får, geder, heste, hjorte eller kameler.

§ 4. · Forpligtelser§-link ↗

Ansøger skal kunne fremvise bilag, der dokumenterer koens indgang og afgang på bedriften eller slagtning det pågældende år.

§ 5. · Tilskuddets størrelse§-link ↗

Tilskuddets størrelse udgør: 1) Mindst 16 og maks. 20 EUR pr. dyr i ansøgningsåret 2023. 2) Mindst 12 og maks. 15 EUR pr. dyr i ansøgningsåret 2024. 3) Mindst 8 og maks. 10 EUR pr. dyr i ansøgningsåret 2025. 4) Mindst 4 og maks. 5 EUR pr. dyr i ansøgningsåret 2026.

§ 6. · Nedsættelse af tilskud, sanktioner m.v.§-link ↗

Manglende opfyldelse af kriterier for tilskudsberettigelse, jf. § 2, kontrolleres i henhold til § 6, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 75 af 26. januar 2023 om kontrol og administrative sanktioner for visse tilskudsordninger under Den Europæiske Unions fælles landbrugspolitik.

Stk. 2. Manglende opfyldelse af forpligtelser, jf. §§ 3 og 4, kontrolleres i henhold til § 6, stk. 2, § 9, stk. 1, 3 og 4, § 10, stk. 1, §§ 12-13, § 15 og §§ 20-23 i bekendtgørelse nr. 75 af 26. januar 2023 om kontrol og administrative sanktioner for visse tilskudsordninger under Den Europæiske Unions fælles landbrugspolitik.

Stk. 3. Manglende anmeldelse af alle bedriftens arealer, jf. § 4, stk. 1, nr. 1 i bekendtgørelse om ansøgninger m.v. til visse ordninger for landbrugere i Tast selv i 2023 eller senere bestemmelse, der måtte afløse den nævnte bestemmelse, kontrolleres i henhold til § 8 i bekendtgørelse nr. 75 af 26. januar 2023 om kontrol og administrative sanktioner for visse tilskudsordninger under Den Europæiske Unions fælles landbrugspolitik.

§ 7. · Kontrol§-link ↗

Ordningen er omfattet af reglerne om kontrol, jf. §§ 4 og 5, stk. 2 i bekendtgørelse nr. 75 af 26. januar 2023 om kontrol og administrative sanktioner for visse tilskudsordninger under Den Europæiske Unions fælles landbrugspolitik.

§ 8. · Obligatorisk digital kommunikation§-link ↗

Afgørelser sendes digitalt til ansøger via Tast selv.

§ 9. · Obligatorisk digital kommunikation§-link ↗

Skriftlige partshøringer efter forvaltningslovens § 19 og skriftlige referater af telefoniske partshøringer efter forvaltningslovens § 19 sendes til ansøger via Tast selv.

Stk. 2. Besvarelse af skriftlige partshøringer efter forvaltningslovens § 19 og besvarelse af skriftlige referater af telefoniske partshøringer efter forvaltningslovens § 19 skal indgives via Tast selv.

§ 10. · Ikrafttræden§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 31. januar 2023.