Bekendtgørelse nr. 1617 · 2022

Gældende

Bekendtgørelse om standardvedtægt for erhvervsakademier for videregående uddannelser

Bekendtgørelse om standardvedtægt for erhvervsakademier for videregående uddannelser

Dokumentdato: 28. dec. 2022Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1. · Standardvedtægt§-link ↗

Vedtægten for et erhvervsakademi skal være i overensstemmelse med standardvedtægten, jf. bilag 1 til denne bekendtgørelse.

§ 2. · Standardvedtægt§-link ↗

I standardvedtægten, jf. bilag 1 til denne bekendtgørelse, markerer: 1) Kantet parentes […], at erhvervsakademiet selv skal formulere teksten. I de kantede parenteser er det med kursiv anført, hvad teksten skal vedrøre. 2) Krøllet parentes {…}, at reglen medtages, hvis det er relevant for erhvervsakademiet.

§ 3. · Standardvedtægt§-link ↗

Ved selvsupplering forstås, at de bestyrelsesmedlemmer, der er udpeget til den tiltrædende bestyrelse, i forening og i overensstemmelse med vedtægtens regler herom udpeger det antal udefrakommende medlemmer af bestyrelsen, der ifølge vedtægten skal udpeges ved selvsupplering.

Stk. 2. Ved bestyrelsens beslutning om selvsupplering skal der være flertal af udefrakommende medlemmer.

§ 4. · Standardvedtægt§-link ↗

Uddannelses- og forskningsministeren kan fravige standardvedtægten for at sikre, at der ikke sker indskrænkninger i bestående rettigheder i henhold til de før den 31. december 2008 godkendte vedtægter.

§ 5. · Oplysninger på erhvervsakademiets hjemmeside§-link ↗

Den godkendte vedtægt, den aktuelle oversigt over bestyrelsesmedlemmer og opdaterede oplysninger om de nedsatte uddannelsesudvalg, jf. vedtægtens § 16, skal på en lettilgængelig måde være oplyst på erhvervsakademiets hjemmeside.

§ 6. · Ikrafttrædelse§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2023.

Stk. 2. Erhvervsakademiet skal senest den 1. maj 2023 indsende en vedtægt, der er i overensstemmelse med denne bekendtgørelse, til godkendelse af uddannelses- og forskningsministeren.

Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 193 af 27. februar 2014 om standardvedtægt for erhvervsakademier for videregående uddannelser ophæves.