Bekendtgørelse nr. 456 · 2022

Gældende

Bekendtgørelse om udførelse af opgaver i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2017/852 om kviksølv

Bekendtgørelse om udførelse af opgaver i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2017/852 om kviksølv

Dokumentdato: 9. apr. 2022Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Miljøministeriet og dets institutioner udfører de opgaver, som tildeles de kompetente myndigheder i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2017/852 af 17. maj 2017 om kviksølv og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1102/2008 (kviksølvforordningen), jf. forordningens artikel 17.

§ 2.§-link ↗

Miljøstyrelsen fører tilsyn og kontrol med overholdelsen af reglerne i kviksølvforordningen i overensstemmelse med reglerne i loven og kviksølvforordningen, jf. dog § 3. Miljøstyrelsen fungerer i den forbindelse som markedsovervågningsmyndighed i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2019/1020 af 20. juni 2019 om markedsovervågning og produktoverensstemmelse og om ændring af direktiv 2004/42/EF og forordning (EF) nr. 765/2008 og (EU) nr. 305/2011.

Stk. 2. Miljøstyrelsens afgørelser efter stk. 1 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

§ 3.§-link ↗

Kommunalbestyrelsen fører tilsyn og kontrol med overholdelse af reglerne i kviksølvforordningens artikel 10, stk. 4 og 6, og artikel 11 i overensstemmelse med reglerne i kapitel 9 i miljøbeskyttelsesloven og kviksølvforordningen.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter stk. 1 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

§ 4.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. maj 2022.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1122 af 30. september 2017 om henlæggelse til Miljøstyrelsen og Kommunalbestyrelsen af opgaver og tilsyn vedrørende Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2017/852 om kviksølv ophæves.