§ 1. · Anvendelsesområde§-link ↗
Bekendtgørelsen finder anvendelse for visse planter og planteprodukter m.v., der importeres til, er i transit gennem eller indføres til omladning i EU, samt for udpegning og godkendelse af grænsekontrolsteder og andre kontrolsteder.
§ 2. · Definitioner§-link ↗
I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Plantesundhedsforordningen: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/2031 af 26. oktober 2016 om beskyttelsesforanstaltninger mod planteskadegørere og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 228/2013, (EU) nr. 652/2014 og (EU) nr. 1146/2014 og om ophævelse af Rådets direktiv 69/464/EØF, 74/647/EØF, 93/85/EØF, 98/57/EF, 2000/29/EF, 2006/91/EF og 2007/33/EF. 2) Kontrolforordningen: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 af 15. marts 2017 om offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter med henblik på at sikre anvendelsen af fødevare- og foderlovgivningen og om reglerne for dyresundhed og dyrevelfærd, plantesundhed og plantebeskyttelsesmidler, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001, (EF) nr. 396/2005, (EF) nr. 1069/2009, (EF) nr. 1107/2009, (EU) nr. 1151/2012, (EU) nr. 652/2014, (EU) nr. 2016/429 og (EU) nr. 2016/2031, Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 og (EF) nr. 1099/2009 samt Rådets direktiv 98/58/EF, 1999/74/EF, 2007/43/EF, 2008/119/EF og 2008/120/EF og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 og (EF) nr. 882/2004, Rådets direktiv 89/608/EØD, 89/662/EØF, 90/425/EØF, 91/496/EØF, 96/23/EF, 96/93/EF og 97/78/EF og Rådets afgørelse 92/438/EØF. 3) Virksomhed: En professionel operatør, som defineret i artikel 2, nr. 9, i plantesundhedsforordningen, der importerer sendinger af planter og planteprodukter m.v. til Danmark, eller der indfører sendinger af planter og planteprodukter m.v. i transit gennem eller til omladning i Danmark. 4) Gennemførelsesforordning 2019/2072: Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072 af 28. november 2019 om ensartede betingelser for gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/2031 for så vidt angår beskyttelsesforanstaltninger mod planteskadegørere og om ophævelse af Kommissionens forordning (EF) nr. 690/2008 og om ændring af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/2019. 5) Importkontrol: Plantesundhedsrelateret kontrol i forbindelse med import, herunder dokumentkontrol, identitetskontrol og fysisk kontrol. 6) Ekspeditionsdag: Den dag importkontrollen skal udføres.
§ 3.§-link ↗
Registrering af virksomheder efter artikel 65, stk. 1, i plantesundhedsforordningen skal ske hos Landbrugsstyrelsen.
Stk. 2. Anmodning om registrering indsendes til Landbrugsstyrelsen på et skema, der fås hos styrelsen eller på styrelsens hjemmeside.
§ 4.§-link ↗
Virksomheder, der udelukkende bringer sendinger i transit med Danmark som første indgangssted i EU eller som omlader sendinger på grænseindgangssteder i Danmark, skal registreres i henhold til artikel 65, stk. 1, i plantesundhedsforordningen, hvis virksomheden rekvirerer importkontrol af sendingen.
§ 5. · Kontrolmyndighed§-link ↗
Importkontrol eller kontrol med transit og sendinger der omlades, som kræves i medfør af plantesundhedsforordningen og kontrolforordningen udføres af Landbrugsstyrelsen.
§ 6. · Kontrolsted§-link ↗
Importkontrollen udføres på et grænsekontrolsted, herunder en havn, jf. § 7, stk. 2, eller på et godkendt kontrolsted.
§ 7.§-link ↗
Import kan i Danmark ske via de godkendte grænsekontrolsteder i Billund Lufthavn eller Københavns Lufthavn, Kastrup, eller via et godkendt grænsekontrolsted i en anden EU-medlemsstat, når sendingen først fortoldes i Danmark. For virksomheder med et godkendt kontrolsted, kan sendingen importeres via ethvert toldmæssigt indførelsessted til det godkendte kontrolsted.
Stk. 2. Som undtagelse fra stk. 1 kan import af træ og træprodukter samt maskiner, køretøjer og andre objekter, ske over alle havne godkendt af Toldstyrelsen.
§ 8.§-link ↗
Import af planter og planteprodukter m.v., der er oplistet i bilag XI, del A, i gennemførelsesforordning 2019/2072, jf. artikel 72 i plantesundhedsforordningen, skal forhåndsanmeldes til Landbrugsstyrelsen til importkontrol. Forhåndsanmeldelsen skal ske efter artikel 56 i kontrolforordningen ved at udfylde og indsende den relevante del af det fælles sundhedsimportdokument via det elektroniske indberetningssystem TRACES.
Stk. 2. Import af træemballage omfattet af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/127 af 3. februar 2021 om fastsættelse af krav vedrørende indførelsen til Unionens område af træemballage, som anvendes ved transport af varer med oprindelse i visse tredjelande, og vedrørende plantesundhedskontrol af materiale af denne type og om ophævelse af gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/1137, skal forhåndsanmeldes til Landbrugsstyrelsen til stikprøvevis importkontrol. Forhåndsanmeldelsen skal ske efter artikel 56 i kontrolforordningen ved at udfylde og indsende den relevante del af det fælles sundhedsimportdokument via det elektroniske indberetningssystem TRACES.
§ 9.§-link ↗
Import af uforarbejdede trækævler, savet og tilhugget træ og brugte landbrugsmaskiner, der er oplistet i bilag XI, del A, i gennemførelsesforordning 2019/2072, anmeldes senest 72 timer før varernes ankomst til toldhavnen.
§ 10. · Forhåndsanmeldelse af sendinger omfattet af plantesundhedsforordningens artikel 72§-link ↗
Sendinger i transit eller til omladning af planter og planteprodukter m.v., der er oplistet i bilag XI, del A, i gennemførelsesforordning 2019/2072, jf. artikel 72 i plantesundhedsforordningen, skal forhåndsanmeldes til Landbrugsstyrelsen til kontrol, jf. Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/2124 af 10. oktober 2019 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 for så vidt angår regler for offentlig kontrol af sendinger af dyr og varer ved transit, omladning og videre transport gennem Unionen og om ændring af Kommissionens forordning (EF) nr. 798/2008, (EF) nr. 1251/2008, (EF) nr. 119/2009, (EU) nr. 206/2010, (EU) nr. 605/2010, (EU) nr. 142/2011, (EU) nr. 28/2012, Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/759 og Kommissionens beslutning 2007/777/EF. Forhåndsanmeldelse skal ske i overensstemmelse med kontrolforordningen artikel 56 ved at udfylde og indsende den relevante del af det fælles sundhedsimportdokument via det elektroniske indberetningssystem TRACES.
Stk. 2. Hvis omladningstidsrummet overskrides, skal der ske fornyet forhåndsanmeldelse via TRACES efter artikel 16, stk. 3, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/2124.
§ 11. · Forhåndsanmeldelse af andre sendinger§-link ↗
Sendinger i transit eller til omladning af planter og planteprodukter m.v., der er oplistet i bilag VI eller i bilag XI, del B, i gennemførelsesforordning 2019/2072, jf. artikel 40 og 73, stk. 1, i plantesundhedsforordningen, samt varer der er oplistet i bilag 1 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/2019 af 18. december 2018 om oprettelse af en midlertidig liste over højrisikoplanter, -planteprodukter eller andre -objekter, jf. artikel 42 i forordning (EU) 2016/2031, og en liste over planter, for hvilke der ikke kræves plantesundhedscertifikater ved indførelse på Unionens område, jf. artikel 73 i nævnte forordning, skal forhåndsanmeldes til Landbrugsstyrelsen til kontrol. Forhåndsanmeldelse skal ske i overensstemmelse med artikel 56 i kontrolforordningen ved at udfylde og indsende den relevante del af det fælles sundhedsimportdokument via det elektroniske indberetningssystem TRACES eller ved at indsende en skriftlig meddelelse til Landbrugsstyrelsen.
§ 12. · Forhåndsanmeldelse af andre sendinger§-link ↗
Anmeldelse, jf. § 10, stk. 1, og § 11, skal ske senest 24 timer før sendingens ankomst til Danmark.
Stk. 2. Uanset stk. 1 skal anmeldelse af uforarbejdede trækævler, savet og tilhugget træ og brugte landbrugsmaskiner, der er oplistet i bilag XI, del A, i gennemførelsesforordning 2019/2072, jf. artikel 72 i plantesundhedsforordningen, ske senest 72 timer før varernes ankomst til toldhavnen.
§ 13.§-link ↗
Sendinger af planter, planteprodukter og andre objekter omfattet af hasteforanstaltninger for planteskadegørere, eller andre retsakter vedrørende særlige importkrav, udstedt af EU-Kommissionen, skal opfylde de særlige krav, der er angivet i bilag 1-4.
§ 14. · Udpegning af grænsekontrolsteder og inspektionscentre§-link ↗
Landbrugsstyrelsen kan udpege andre grænsekontrolsteder end de i § 7, stk. 1, nævnte samt inspektionscentre, der skal drives af lokale interessenter, i overensstemmelse med artikel 59 og 64 i kontrolforordningen og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/1014 af 12. juni 2019 om fastsættelse af nærmere regler for minimumskrav til grænsekontrolsteder, herunder til inspektionscentre, og til det format, de kategorier og de forkortelser, der skal anvendes i lister over grænsekontrolsteder og kontrolsteder.
Stk. 2. Nye grænsekontrolsteder kan kun oprettes, hvis der er fastsat EU-regler, der sætter hindringer for, at importkontrollen kan foretages på kontrolsteder godkendt efter § 16.
Stk. 3. Udpegningen af et grænsekontrolsted tilbagekaldes, hvis grænsekontrolstedet ikke har været benyttet som et sådant i de seneste 3 år.
§ 15. · Finansiering af grænsekontrolsteder og inspektionscentre§-link ↗
Det påhviler de lokale interessenter for egen regning at sørge for, at grænsekontrolstedet og inspektionscentret til enhver tid opfylder betingelserne i artikel 64 i kontrolforordningen og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/1014.
Stk. 2. De lokale interessenter foretager selv de fornødne investeringer i forbindelse med etablering, indretning og drift af et grænsekontrolsted eller et inspektionscenter med henblik på at sikre, at grænsekontrolstedet eller inspektionscenteret lever op til betingelserne i forordningerne nævnt i stk. 1.
Stk. 3. De lokale interessenter stiller uden omkostninger for staten grænsekontrolstedets og inspektionscentrets lokaler, faciliteter samt teknisk og administrativt udstyr til rådighed for Landbrugsstyrelsen.
§ 16. · Godkendelse af andre kontrolsteder§-link ↗
Landbrugsstyrelsen kan godkende andre kontrolsteder i overensstemmelse med artikel 53 i kontrolforordningen og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/1014.
Stk. 2. Godkendelse af andre kontrolsteder forudsætter, at importøren har opnået bevilling til toldoplag hos Toldstyrelsen.
Stk. 3. Ansøgning indgives på et skema, der fås hos Landbrugsstyrelsen eller på styrelsens hjemmeside.
§ 17.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 11. april 2022.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1078 af 1. juni 2021 om import, transit og omladning af sendinger af planter og planteprodukter m.v. ophæves.