§ 1.§-link ↗
Denne bekendtgørelse indeholder lister over stoffer, som EU-Kommissionen har vurderet og besluttet enten at optage eller ikke-optage som aktivstoffer til biocidforordningen (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 af 22. maj 2012 om tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af biocidholdige produkter). Bekendtgørelsen indeholder endvidere en liste over plantebeskyttelsesmidler, for hvilke der er meddelt en afviklingsperiode efter plantebeskyttelsesmiddelforordningen (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF) og en liste over plantebeskyttelsesmidler, som ikke må besiddes efter nærmere fastsatte frister.
§ 2.§-link ↗
Bilag 1 indeholder en liste over aktivstoffer, som EU-Kommissionen har besluttet at optage som aktivstoffer til biocidmidler inden den 15. juli 2013.
§ 3.§-link ↗
Bilag 2 indeholder en liste over aktivstoffer, der har været opført på bilag II til Kommissionens forordning (EF) nr. 1451/2007 af 4. december 2007 om den anden fase af det tiårs arbejdsprogram, der er omhandlet i artikel 16, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/8/EF om markedsføring af biocidholdige produkter, og som EU-Kommissionen har besluttet ikke at optage på listen over godkendte aktivstoffer til biocidmidler.
§ 4.§-link ↗
Bilag 3 indeholder en liste over plantebeskyttelsesmidler, for hvilke der er meddelt en afviklingsperiode efter plantebeskyttelsesmiddelforordningens artikel 46.
§ 5.§-link ↗
Bilag 4 indeholder en liste over plantebeskyttelsesmidler, som ikke må besiddes efter den 2. september eller 15. december 2012.
§ 6.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 2022.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1911 af 30. september 2021 om brug af kemiske stoffer og blandinger i bekæmpelsesmidler ophæves.