§ 1§-link ↗
I bekendtgørelse nr. 1169 af 14. juli 2020 om en ny midlertidig kompensationsordning for selvstændige mv. i økonomisk krise som følge af COVID-19, som bl.a. ændret ved bekendtgørelse nr. 558 af 29. marts 2021 og senest ændret ved bekendtgørelse nr. 2211 af 26. november 2021, foretages følgende ændring: 1. § 5, stk. 6, affattes således: Stk. 6. Kompensation efter denne bekendtgørelse er omfattet af reglerne i Temporary Framework for State aid measures to support the economy in the current COVID-19 outbreak sektion 3.1, hvorefter der ifølge punkt 22(a), kan tildeles et samlet kompensationsbeløb svarende til maksimalt 2.300.000 EUR for kompensationsordninger omfattet heraf indtil den 30. juni 2022. I medfør af reglerne i sektion 3.1 punkt 23(a), kan der indtil den 30. juni 2022 tildeles et samlet kompensationsbeløb svarende til maksimalt 345.000 EUR for virksomheder inden for fiskeri- og akvakultursektoren og maksimalt 290.000 EUR til virksomheder, der beskæftiger sig med primærproduktion af landbrugsprodukter. Ved beregning af de i denne bekendtgørelse omhandlede støttetærskler for kompensation under Temporary Framework skal alle enheder, som de jure eller de facto kontrolleres af én og samme enhed, betragtes som én virksomhed, som defineret i Bilag I til Europa-Kommissionens forordning nr. 651/2014 af 17. juni 2014, om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108. I medfør af reglerne i sektion 3.1 punkt 22(ca), er mikro og små virksomheder, som defineret i Bilag I til Europa-Kommissionens forordning nr. 651/2014 af 17. juni 2014, der den 31. december 2019 var kriseramt, som defineret i artikel 1, stk. 4, litra c, i Europa-Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014, ikke berettigede til kompensation, såfremt virksomheden på tidspunktet for afgørelse om kompensation er underlagt konkursbehandling, og virksomheden har modtaget redningsstøtte eller omstruktureringsstøtte.
§ 2§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 17. marts 2022.
Stk. 2. Bekendtgørelsen finder anvendelse på ansøgninger modtaget fra og med den 14. juli 2020.