Bekendtgørelse nr. 249 · 2022

Gældende

Bekendtgørelse om udførelse af opgaver i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1005/2009 af 16. september 2009 om stoffer, der nedbryder ozonlaget

Bekendtgørelse om udførelse af opgaver i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1005/2009 af 16. september 2009 om stoffer, der nedbryder ozonlaget

Dokumentdato: 23. feb. 2022Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Miljøministeriet og dets institutioner udfører de opgaver, som tildeles medlemsstaternes kompetente myndigheder i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1005/2009 af 16. september 2009 om stoffer, der nedbryder ozonlaget, med senere ændringer (ozonforordningen), jf. forordningens artikel 10, stk. 7 og 8, artikel 11, stk. 8, artikel 12, stk. 1 og 3, artikel 14, stk. 2-4, artikel 15, stk. 2, litra g, artikel 17, stk. 2, litra e, og stk. 3, artikel 18, stk. 3, litra i, og stk. 6 og 7, artikel 23, stk. 3, artikel 27, stk. 1 og 7, og artikel 28, stk. 1-3, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Stk. 1 berører ikke toldmyndighedernes status som kompetent myndighed efter ozonforordningens artikel 18, stk. 3, litra e, og artikel 21.

§ 2.§-link ↗

Miljøstyrelsen fører tilsyn og kontrol med overholdelsen af reglerne i ozonforordningen i overensstemmelse med reglerne i loven og ozonforordningen. Miljøstyrelsen fungerer i den forbindelse som markedsovervågningsmyndighed i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2019/1020 af 20. juni 2019 om markedsovervågning og produktoverensstemmelse og om ændring af direktiv 2004/42/EF og forordning (EF) nr. 765/2008 og (EU) nr. 305/2011.

Stk. 2. Miljøstyrelsens afgørelser efter stk. 1 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

§ 3.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 2022.