Bekendtgørelse nr. 215 · 2022

Historisk

Bekendtgørelse om regnetid på nationale e-ressourcer

Bekendtgørelse om regnetid på nationale e-ressourcer

Dokumentdato: 4. feb. 2022Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1. · Tildeling af regnetid§-link ↗

Bestyrelsen for Dansk e-infrastruktur Samarbejde (DeiC) under Uddannelses- og Forskningsstyrelsen er ansvarlig for at træffe afgørelse om tildeling af national regnetid på nationale e-ressourcer (High Performance Computing-anlæg), jf. §§ 2-6.

§ 2. · Tildeling af regnetid§-link ↗

National regnetid tildeles i åben konkurrence på baggrund af saglige og forud offentliggjorte kriterier, bortset fra de tilfælde, der er nævnt i § 4 og § 5.

§ 3. · Tildeling af regnetid§-link ↗

Ved ansøgning om og brug af regnetid skal ansøger være: 1) Videnskabeligt personale omfattet af reglerne i bekendtgørelse om stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter. 2) Studerende optaget på danske universiteter.

§ 4. · Tildeling af regnetid§-link ↗

Bestyrelsen for DeiC kan tildele op til 10 pct. af den nationale regnetid til afprøvning af computerprogrammer, mindre studenterprojekter, forberedelse af ansøgninger om regnetid til danske og udenlandske e-ressourcer samt til undervisning.

§ 5. · Tildeling af regnetid§-link ↗

Bestyrelsen for DeiC kan i særlige tilfælde tildele regnetid til løsning af samfundskritiske opgaver. Regnetid efter 1. pkt. kan tildeles med forrang for regnetid tildelt efter § 2 og § 4.

§ 6. · Tildeling af regnetid§-link ↗

Ved tildeling af regnetid nedsætter bestyrelsen for DeiC et fagligt bredt sammensat udvalg til at foretage den faglige vurdering af indkomne ansøgninger.

Stk. 2. Det faglige udvalg indstiller til godkendelse hos bestyrelsen for DeiC, hvilke ansøgere der skal tildeles regnetid.

§ 7. · Klageadgang§-link ↗

Afgørelser om tildeling af regnetid kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

§ 8. · Ikrafttræden§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. februar 2022.