Bekendtgørelse nr. 187 · 2022

Historisk

Bekendtgørelse om visse midlertidige foranstaltninger for folkehøjskoleområdet som led i forebyggelse og afhjælpning i forbindelse med covid-19

Bekendtgørelse om visse midlertidige foranstaltninger for folkehøjskoleområdet som led i forebyggelse og afhjælpning i forbindelse med covid-19

Dokumentdato: 24. jan. 2022Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1. · Formål og anvendelsesområde§-link ↗

Formålet med denne bekendtgørelse er at sikre, at folkehøjskoler under lov om folkehøjskoler kan modtage driftstilskud efter lov om folkehøjskoler på trods af faldende aktivitet som konsekvens af lukningen af folkehøjskolerne til forebyggelsen og afhjælpningen af covid-19.

§ 2. · Formål og anvendelsesområde§-link ↗

Slots- og Kulturstyrelsen administrerer beregning og udbetaling af tilskud efter denne bekendtgørelse.

§ 3. · Beregning og udbetaling af driftstilskud§-link ↗

Driftstilskuddet for skoleåret 2021/2022 beregnes ud fra reglerne fastsat i lov om folkehøjskoler, jf. dog stk. 2-3.

Stk. 2. I perioden fra folkehøjskolernes nedlukning til forebyggelse og afhjælpning af covid-19 fra den 19. december 2021 til og med den 16. januar 2022 beregnes folkehøjskolernes driftstilskud, jf. lov om folkehøjskoler § 24, ud fra antal tilmeldte elever pr. 17. december 2021.

Stk. 3. Elever, der var tilmeldt et kursus pr. 17. december 2021, tæller med i beregningen af driftstilskuddet i hele nedlukningsperioden. Eleverne tæller desuden i hele nedlukningsperioden ud fra den takst, som de var tilmeldt på pr. 17. december 2021.

§ 4. · Ikrafttræden§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 5. februar 2022.