§ 1§-link ↗
I bekendtgørelse nr. 1232 af 12. december 2005 om homøopatiske lægemidler m.v., som ændret ved bekendtgørelse nr. 829 af 1. august 2012, foretages følgende ændringer: 1. Indledningen affattes således: I medfør af § 5, § 34, nr. 3, § 61, stk. 2, og § 104, stk. 2, i lov om lægemidler, jf. lovbekendtgørelse nr. 99 af 16. januar 2018, som ændret ved lov nr. 2393 af 14. december 2021, fastsættes: 2. Fodnoten til bekendtgørelsens titel affattes således: 1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF af 6. november 2001 om oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler, EF-Tidende 2001 nr. L 311, s. 67, senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/26/EU af 25. oktober 2012. 3. § 1 affattes således: § 1. Denne bekendtgørelse omfatter homøopatiske lægemidler til mennesker og antroposofiske lægemidler til mennesker. Bekendtgørelsen omfatter lægemidler til dyr, hvor dette udtrykkeligt fremgår. 4. I § 7, stk. 4, ændres »Sundhedsstyrelsen« til: »Lægemiddelstyrelsen«. 5. I overskriften før § 9 udgår: »til mennesker«. 6. §§ 9 – 13 ophæves. 7. § 13 affattes således: § 13. Ved variationer af homøopatiske lægemidler til dyr omfattet af artikel 86 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/6 skal Kommissionens forordning om behandling af ændringerne af betingelserne i markedsføringstilladelser for humanmedicinske lægemidler og veterinærlægemidler følges tilsvarende. 8. I § 14, stk. 1, udgår efter »homøopatiske lægemidler til mennesker«: »og til ikke-fødevareproducerende dyrearter«. 9. I § 15 erstattes »Læger, tandlæger og dyrlæger« med: »Læger og tandlæger«. 10. I § 16, stk. 3, udgår efter »homøopatiske lægemidler til mennesker«: »og homøopatiske lægemidler til ikke-fødevareproducerende dyr«. 11. I § 21 udgår efter »et homøopatisk lægemiddel til mennesker«: »og et homøopatisk lægemiddel til fødevareproducerende dyr«.
§ 2§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 28. januar 2022.