Bekendtgørelse nr. 2023 · 2021

Gældende

Bekendtgørelse om regnskabsreglement og konkurrenceretlige vilkår for privatbanerne

Bekendtgørelse om regnskabsreglement og konkurrenceretlige vilkår for privatbanerne

Dokumentdato: 9. nov. 2021Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Denne bekendtgørelse gælder for de privatbaner, der er omfattet af lovbekendtgørelse nr. 323 af 20. marts 2015 om lov om trafikselskaber med senere ændringer.

§ 2.§-link ↗

Ved et produktøkonomiregnskab forstås en opstilling over delregnskabet for privatbanens konkurrenceudsatte aktiviteter.

Stk. 2. Ved et delregnskab forstås en opgørelse af det samlede regnskab for de produkter, der indgår i hovedforretningsområdet.

§ 3.§-link ↗

Privatbaner, der har konkurrenceudsatte aktiviteter, udarbejder én gang årligt et produktøkonomiregnskab, som sendes til Trafikstyrelsen. Regnskabet skal føres i overensstemmelse med regnskabsreglementet for privatbanerne, jf. bilag 1, og de konkurrenceretlige vilkår for privatbanerne, jf. bilag 2.

§ 4.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2022.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1205 af 12. december 2005 om regnskabsreglement og konkurrenceretlige vilkår for privatbanerne ophæves.