Ændringsbekendtgørelse nr. 1867 · 2021

Historisk

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om feriedagpenge

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om feriedagpenge

Dokumentdato: 28. sep. 2021Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1§-link ↗

I bekendtgørelse nr. 1265 af 28. august 2020 om feriedagpenge, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1978 af 11. december 2020, foretages følgende ændringer: 1. Indledningen affattes således: I medfør af § 75 h, stk. 10, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 215 af 12. februar 2021, og efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsættes efter bemyndigelse: 2. I § 5 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke: Stk. 3. Medlemmer, der i ferieoptjeningsåret har modtaget arbejdsløshedsdagpenge med en individuel beregnet sats under en midlertidig arbejdsfordelingsordning, jf. § 48, stk. 7, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., kan, uanset de på ferietidspunktet ikke er indplaceret i en dagpengeperiode, modtage feriedagpenge med en individuel beregnet sats. Feriedagpengesatsen kan ikke overstige 90 pct. af medlemmets hidtidige løn, jf. § 48, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og dagpengenes højeste beløb fastsat efter § 47 og § 70 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

§ 2§-link ↗

Bekendtgørelse træder i kraft den 30. september 2021.

Stk. 2. § 1, nr. 2 har virkning for udbetaling af feriedagpenge forud for datoen i stk. 1, hvis medlemmet ikke var indplaceret i en dagpengeperiode på ferietidspunktet. Det er en betingelse, at feriedagpengene er optjent på grundlag af udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge, som er udbetalt fra og med den 16. september 2020 under medlemmets deltagelse i en midlertidig arbejdsfordelingsordning, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19.