Bekendtgørelse nr. 1553 · 2021

Historisk

Bekendtgørelse om kommuners og regioners indkøb i forbindelse med håndtering af covid-19

Bekendtgørelse om kommuners og regioners indkøb i forbindelse med håndtering af covid-19

Dokumentdato: 2. jul. 2021Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Kommuner og regioner kan i forbindelse med indkøb forudbetale leverancer til en værdi af 1 mio. kr. ekskl. moms eller derunder i henhold til vare-, tjenesteydelses- samt bygge- og anlægskontrakter, såfremt dette er hensigtsmæssigt.

§ 2.§-link ↗

Kommuner og regioner skal ved godkendelse af fakturaer i forbindelse med leverancer, som forudbetales, jf. § 1, alene føre kontrol med, at fakturaen er omfattet af § 1, og at der er overensstemmelse mellem bestillingen og fakturaen.

§ 3.§-link ↗

Kommuner og regioner kan, såfremt dette er hensigtsmæssigt, undlade at anvende bestemmelser om misligholdelse i vare-, tjenesteydelses- samt bygge- og anlægskontrakter, i det omfang misligholdelsen kan henføres til covid-19.

§ 4.§-link ↗

I det omfang en kommune eller en region har fastsat forskrifter med hjemmel i den kommunale styrelseslovs § 42, stk. 7, 1. pkt., henholdsvis regionslovens § 29, jf. den kommunale styrelseslovs § 42, stk. 7, 1. pkt., vedrørende forretningsgangen inden for kasse- og regnskabsvæsenet, som afviger fra §§ 1-3, kan kommunen eller regionen fravige sådanne forskrifter ved dispositioner omfattet af §§ 1-3.

§ 5.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 7. juli 2021.

Stk. 2. § 1 gælder for leverancer, der skal finde sted inden den 1. januar 2022.

Stk. 3. § 3 gælder også for misligholdelse indtruffet inden bekendtgørelsens ikrafttræden.

§ 6.§-link ↗

Bekendtgørelsen ophæves den 31. december 2021.

Stk. 2. Dispositioner meddelt forud for bekendtgørelsens ophør er gældende efter dette tidspunkt.

Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 302 af 27. februar 2021 om kommuners og regioners indkøb i forbindelse med håndtering af covid-19 ophæves.