Ændringsbekendtgørelse nr. 1537 · 2021

Historisk

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om erhvervsuddannelser

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om erhvervsuddannelser

Dokumentdato: 30. jun. 2021Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1§-link ↗

I bekendtgørelse nr. 1619 af 27. december 2019 om erhvervsuddannelser, som ændret ved bekendtgørelse nr. 344 af 31. marts 2020, bekendtgørelse nr. 1896 af 8. december 2020 og bekendtgørelse nr. 639 af 12. april 2021, foretages følgende ændringer: 1. § 4, stk. 2, affattes således: Stk. 2. En uddannelsesordning skal afspejle kravene til den færdiguddannede arbejdskrafts kompetencer. Uddannelsesordningerne skal indeholde en angivelse af grundfagene, praktikmål, beskrivelser af mål og rammer for uddannelsesspecifikke fag i hovedforløbet og vejledende uddannelsestid for disse fag samt bedømmelse af eleverne. Fagene skal være begrundet i uddannelsernes kompetencemål, herunder mål for innovative og internationale kompetencer. Uddannelsesordningerne kan endvidere indeholde en oversigt over fordeling af skole- og praktikperioder og en uddybning af sammenhængen mellem praktikuddannelsen og skoleundervisningen. For eux-forløb, jf. § 1, stk. 6, gælder dog stk. 6. 2. § 6, stk. 4 og 5, affattes således: Stk. 4. Skolen skal hvert år gennemføre en tilfredshedsmåling for praktikvirksomheder, der har aktive uddannelsesaftaler i tidsrummet for denne måling, jf. stk. 5. Dette gælder ikke for virksomheder, der alene har indgået uddannelsesaftale i medfør af § 66 y, stk. 1, nr. 1, i lov om erhvervsuddannelser (euv1). Stk. 5. Tidsrum for tilfredshedsmåling af praktikvirksomheder fastsættes af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet og offentliggøres på ministeriets hjemmeside. 3. § 18, stk. 3, 2. pkt., ophæves. 4. I § 18, stk. 7, ændres »§ 53, stk. 1, nr. 3« til: »§ 53, stk. 1, nr. 1«. 5. I § 19, stk. 1, ændres »§ 73, stk. 2« til: »§ 73, stk. 3«. 6. § 26, stk. 3, affattes således: Stk. 3. Undervisningen i grundforløbets 2. del omfatter et uddannelsesspecifikt fag, samt grundfag og valgfag. Undervisning i certifikatsfag, certifikatslignende fag eller kompetencer svarende til disse indgår i det uddannelsesspecifikke fag. 7. I § 26 indsættes som stk. 4: Stk. 4. Undervisningen i det uddannelsesspecifikke fag på grundforløbets 2. del varer for tekniske uddannelser normalt 12 uger. Varigheden kan være kortere, hvis grundforløbets 2. del i den pågældende uddannelse er kortere. For merkantile uddannelser varer undervisningen normalt 5 uger. 8. § 27, stk. 5, 2. pkt., ophæves. 9. § 35, stk. 2, affattes således: Stk. 2. Undervisningen i det uddannelsesspecifikke fag i grundforløbets 2. del skal give eleven de nødvendige erhvervsfaglige kompetencer for at kunne blive optaget til skoleundervisning i det pågældende hovedforløb, som grundforløbets 2. del retter sig mod. Undervisningen skal sikre, at eleven udvikler kompetence til at vælge og anvende uddannelsens anerkendte metoder til at løse arbejdsopgaver i konkrete og overskuelige praktiske sammenhænge, herunder kompetence til at indgå i og dokumentere arbejdsprocesser, der er typiske for uddannelsen, og anvendelse af eksisterende faglig dokumentation. Skolen fastsætter indholdet af undervisningen i faget på baggrund af reglerne om den enkelte uddannelse. 10. § 46, stk. 2, ophæves. 11. § 53 affattes således: § 53. Den lokale undervisningsplan udgør skolens lokale dokumentation for undervisningen og skal som minimum indeholde en overordnet beskrivelse af følgende: 1) Læringsmål for undervisningen. Beskrivelsen kan består i henvisning til fagmål eller kompetencemål, som kan være uddybet ved lokal fastlagte mål. 2) Indholdet i undervisningen, herunder det planlagte faglige indhold, og hvordan undervisningen planlægges helhedsorienteret, differentieret, tværfagligt og praksisrelateret. 3) Evaluering og bedømmelse, herunder rammer for den løbende evaluering samt bedømmelsesgrundlag og bedømmelseskriterier for den afsluttende bedømmelse af fagene. Stk. 2. Den lokale undervisningsplan skal ved ændringer indeholde en overgangsordning. 12. I § 73 indsættes før stk. 1 som nyt stykke: Skolen fastlægger det pædagogiske, didaktiske og metodiske grundlag for undervisningens gennemførelse, herunder valg af undervisnings- og arbejdsformer og systematik for anvendelse af metoder og strategi til fremme af undervisningsdifferentiering. Skolens pædagogiske, didaktiske og metodiske grundlag skal være tilgængeligt på skolens hjemmeside. Stk. 1-3 bliver herefter stk. 2-4. 13. § 74, stk. 1, affattes således: Skolen fastsætter, hvordan undervisningen i grundforløbene organiseres. 14. I § 89, stk. 3, udgår »efter de bestemmelser, der er fastsat i uddannelsesordningen for det enkelte hovedforløb«. 15. I § 90, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 53, stk. 1, nr. 7« til: »§ 53, stk. 1, nr. 3«. 16. I § 91, stk. 4, udgår », hvis dette er fastsat i den lokale undervisningsplan«. 17. Bilag 2 ophæves. 18. Bilag 4, affattes som bilag 1 til denne bekendtgørelse. 19. Bilag 8, affattes som bilag 2 til denne bekendtgørelse.

§ 2§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 5. juli 2021.

Stk. 2. Bekendtgørelsens § 1, nr. 1, 3, 10 og 14, har virkning fra den 1. august 2022.