§ 1. · Indberetning af oplysninger§-link ↗
Kommunalbestyrelsen og private tilbud omfattet af dagtilbudsloven skal ved oprettelse og nedlæggelse af et dagtilbud samt ved ændringer i et dagtilbuds stamoplysninger straks indberette de obligatoriske stamoplysninger, der fremgår af datainstruks herom på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside, til brug for dagtilbudsregisteret, som føres af Styrelsen for It og Læring.
Stk. 2. For klubtilbud, fritidshjem og private pasningsordninger er indberetning af de i stk. 1 nævnte oplysninger frivillig.
§ 2. · Indberetning af oplysninger§-link ↗
Kommunalbestyrelsen og private tilbud omfattet af dagtilbudsloven har pligt til at registrere og indberette de oplysninger, der fremgår af datainstruks herom på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside, til brug for udarbejdelse af statistik om børn og personale i dagtilbud.
Stk. 2. Klubtilbud, fritidshjem og private pasningsordninger er ikke omfattet af indberetningen af de i stk. 1 nævnte oplysninger.
§ 3. · Format§-link ↗
Indberetning af oplysninger til Børne- og Undervisningsministeriet skal ske i overensstemmelse med Børne- og Undervisningsministeriets datainstrukser på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside og gældende grænsefladebeskrivelser.
§ 4. · Ikrafttrædelse§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2021.