§ 1§-link ↗
I bekendtgørelse nr. 1047 af 26. august 2013 om en godkendelsesordning for virksomheder der monterer små vedvarende energianlæg, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1229 af 28. oktober 2013, foretages følgende ændringer: 1. Fodnoten til bekendtgørelsens titel affattes således: 1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked, EU-Tidende 2006, nr. L 376, side 36, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/2001/EU af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder, EU-Tidende 2018, nr. L 328, side 82. 2. I § 34 indsættes efter »artikel 14, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder«: »eller artikel 18, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/2001/EU af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder«.
§ 2§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 30. juni 2021.