Bekendtgørelse nr. 1228 · 2021

Gældende

Bekendtgørelse om uddannelse til specialsygeplejerske i psykiatrisk og børne-/ungdomspsykiatrisk sygepleje

Bekendtgørelse om uddannelse til specialsygeplejerske i psykiatrisk og børne-/ungdomspsykiatrisk sygepleje

Dokumentdato: 9. jun. 2021Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

Kapitel 1 · Formål

§ 1.§-link ↗

Formålet med specialuddannelsen i psykiatrisk og børne-/ungdomspsykiatrisk sygepleje, som i det følgende benævnes ”specialuddannelsen i psykiatrisk og børne-/ungdomspsykiatrisk sygepleje”, er, at sygeplejersken udvider sine faglige og kliniske kompetencer med henblik på at varetage funktionsområdet som specialsygeplejerske i psykiatrisk og børne-/ungdomspsykiatrisk sygepleje og dermed sikrer et fokus på befolkningens mentale sundhed.

Kapitel 2 · Sygeplejerskens ansvars- og funktionsområde

§ 2.§-link ↗

Specialsygeplejersken er ansvarlig for sin funktionsudøvelse i henhold til sin autorisation som sygeplejerske, jf. lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed.

Stk. 2. Funktionsområdet for en specialsygeplejerske i psykiatrisk og børne-/ungdomspsykiatrisk sygepleje omfatter, at sygeplejersken på videregående niveau svarende til niveau 6 i kvalifikationsrammen for livslang læring påtager sig et særligt ansvar for befolkningens mentale sundhed inden for den kliniske psykiatriske og børne-/ungdomspsykiatriske sygepleje, jf. også bilag 1, herunder: 1) Klinisk psykiatrisk og børne-/ungdomspsykiatrisk sygepleje. 2) Sundhedspædagogik, formidling og didaktik. 3) Kvalitetsudvikling og tværfagligt, tværprofessionelt og tværsektoriel koordinering og samarbejde.

Kapitel 3 · Uddannelsen

§ 3. · Adgangsbetingelse§-link ↗

Til specialuddannelsen kan optages ansøgere, der opfylder følgende betingelser: 1) Bestået dansk eller udenlandsk eksamen i sygepleje på bachelorniveau eller dansk eller udenlandsk eksamen i sygepleje suppleret med videnskabsteori og – metode på diplomniveau. 2) Dansk autorisation som sygeplejerske. 3) Mindst 2 års fuldtids klinisk erhvervserfaring som sygeplejerske eller tidsmæssigt tilsvarende inden for psykiatrisk eller børne-/ungdomspsykiatrisk sygepleje. 4) Aftale med arbejdsgiveren om deltagelse i teoriundervisningen og om systematisk og vejledt klinisk uddannelse under specialuddannelsen.

§ 4. · Varighed§-link ↗

Uddannelsen er berammet som 1 års fuldtidsstudium svarende til 60 ECTS point, men uddannelsen planlægges at strække sig over 1,5 år, hvor de overskydende uger skal foregå i klinisk praksis og skal bruges til at sikre træning og implementering af de nye kompetencer. Teoriundervisningen omfatter 20 uger svarende til 35 ECTS point og den kliniske uddannelse omfatter 25 uger svarende til 25 ECTS point.

Stk. 2. Uddannelsen skal være afsluttet inden for 6 år efter påbegyndelsen.

§ 5. · Tilrettelæggelse og indhold§-link ↗

Uddannelsen til specialsygeplejerske i psykiatrisk og børne-/ungdomspsykiatrisk sygepleje skal til enhver tid baseres på accepterede faglige standarder, nyeste evidens og politiske målsætninger i psykiatrien og børne-/ungdomspsykiatrien og i det primære og kommunale sundhedsvæsen. Uddannelsen er tilrettelagt med en vekslen mellem teoretisk og klinisk uddannelse. Uddannelsen består af 4 uddannelsesperioder, fordelt således: 1) 1. uddannelsesperiode: Klinisk psykiatrisk og børne-/ungdomspsykiatrisk sygepleje svarende til 23 ECTS point. 2) 2. uddannelsesperiode: Sundhedspædagogik, formidling og didaktik svarende til 10 ECTS point. 3) 3. uddannelsesperiode: Kvalitetsudvikling og tværfagligt, tværprofessionelt og tværsektoriel koordinering og samarbejde svarende til 17 ECTS point. 4) 4. uddannelsesperiode: Klinisk psykiatrisk og børne-/ungdomspsykiatrisk sygepleje, afsluttende eksamen, evaluering og implementering af uddannelsen svarende til 10 ECTS point.

§ 6. · Tilrettelæggelse og indhold§-link ↗

Den teoretiske uddannelse er fordelt på de 4 uddannelsesperioder. De 3 første uddannelsesperioder består af en teoretisk og en klinisk del. Den 4. uddannelsesperiode er eksamensperiode, evaluering og implementering af uddannelsen. Den teoretiske del af en uddannelsesperiode kan bestå af forelæsninger og/eller undervisning, gruppe-/projektarbejde, vejledning og prøve.

§ 7. · Tilrettelæggelse og indhold§-link ↗

Den kliniske del af en uddannelsesperiode består af systematisk tilrettelagt uddannelse i psykiatrisk og børne-/ungdomspsykiatrisk sygepleje med udgangspunkt i kliniske problemstillinger. Den kliniske uddannelse foregår med udgangspunkt i den uddannelsestagendes ansættelsessted, når dette er godkendt som klinisk uddannelsessted. Desuden indgår klinisk vejledning, studiebesøg, pensumkrav, litteratursøgning m.v.

Stk. 2. Under den kliniske uddannelse skal der foreligge specifikke og separate læringsmål for uddannelsesperioderne. Den uddannelsestagende skal via et varieret patientgrundlag og varierede patientforløb opnå yderligere viden, færdigheder og kompetencer inden for døgnbaserede, akutte, ambulante og udgående psykiatriske og børne-/ungdomspsykiatriske funktioner inden for det samlede sundhedsvæsen.

Stk. 3. De kliniske uddannelsesperioder planlægges og godkendes i henhold til lokale aftaler i de enkelte regioner.

Stk. 4. Der udpeges en klinisk vejleder, der yder vejledning og evaluering i forhold til de kliniske uddannelsesperioders formål og læringsmål.

Stk. 5. Uddannelseskoordinatoren tildeler den uddannelsestagende en opgavevejleder, der vejleder i forhold til de obligatoriske opgaver og den afsluttende eksamensopgave.

§ 8. · Tilrettelæggelse og indhold§-link ↗

Uddannelsen gennemføres som udgangspunkt som fuldtidsansættelse.

Kapitel 4 · Bedømmelse m.v.

§ 9. · Klinisk uddannelse§-link ↗

De kliniske perioder skal gennemføres, og målene for perioden skal være opfyldt. Ved afslutning af hver af de kliniske perioder afgiver den kliniske vejleder en skriftlig vurdering af den uddannelsestagendes opnåelse af de målbeskrevne kompetencer til uddannelsesstedet. Standpunktet bedømmes bestået/ikke bestået. Bedømmelsen sker efter den til enhver tid gældende karakterskala, jf. Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse ved uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (karakterbekendtgørelsen).

§ 10. · Teoretisk prøve i klinisk psykiatrisk sygepleje§-link ↗

I slutningen af den teoretiske del af uddannelsesperiode 1 afholdes en teoretisk prøve med intern censur. Kriterier for prøvens indhold, omfang og bedømmelse udarbejdes af specialuddannelsesrådet i psykiatrisk og børne-/ungdomspsykiatrisk sygepleje. Prøven er en kombineret skriftlig og mundtlig individuel prøve, der bedømmes efter den til enhver tid gældende karakterskala, jf. Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse ved uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (karakterbekendtgørelsen).

§ 11. · Øvrige prøver§-link ↗

Prøve i sundhedspædagogik, formidling og didaktik afvikles i uddannelsesperiode 2, og prøve i kvalitetsudvikling og tværfagligt, tværprofessionelt og tværsektoriel koordinering og samarbejde afvikles i uddannelsesperiode 3. Prøverne skal bestås uafhængigt af hinanden. Kriterier for prøvernes indhold, omfang og bedømmelse udarbejdes af Specialuddannelsesrådet i psykiatrisk og børne-/ungdomspsykiatrisk sygepleje. Prøverne bedømmes efter den til enhver tid gældende karakterskala, jf. Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse ved uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (karakterbekendtgørelsen).

§ 12. · Afsluttende eksamen§-link ↗

For at kunne indstilles til afsluttende eksamen skal såvel kliniskuddannelse, jf. § 9, teoretisk prøve i klinisk psykiatrisk og børne-/ungdomspsykiatrisk sygepleje, jf. § 10 og de to øvrige prøver, jf. § 11 være gennemført/bestået.

§ 13. · Afsluttende eksamen§-link ↗

Den afsluttende eksamen er en kombineret skriftlig og mundtlig individuel eksamen, der skal tage udgangspunkt i den uddannelsestagendes egen praksis. Den udarbejdes og afleveres inden for uddannelsens sidste 3 måneder. Den afsluttende, skriftlige opgave skal omhandle en klinisk, sygeplejefaglig problemstilling inden for funktionsområdet.

Stk. 2. Den afsluttende eksamen bedømmes af ekstern censor og eksaminator efter 7- trins skalaen iht. den til enhver tid gældende karakterskala, jf. Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse ved uddannelse på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (karakterbekendtgørelsen).

Stk. 3. Specialuddannelsesrådet i psykiatrisk og børne-/ungdomspsykiatrisk sygepleje har ansvaret for at udarbejde kriterier for eksamens indhold, omfang og bedømmelse.

§ 14. · Omprøve og sygeeksamen§-link ↗

Den uddannelsestagende kan indstille sig til den teoretisk prøve i klinisk psykiatrisk sygepleje, prøve i sundhedspædagogik og formidling, prøve i kvalitetsudvikling, undervisning og vejledning samt tværfagligt, tværprofessionelt og tværsektoriel koordinering og samarbejde samt den afsluttende eksamen 3 gange. En ikke godkendt/bestået klinisk uddannelsesperiode forlænges i fornødent omfang efter nærmere aftale mellem parterne.

Stk. 2. Sygeeksamen tilbydes, såfremt der foreligger dokumentation for sygemelding i form af lægeerklæring.

§ 15. · Fravær§-link ↗

Ved fravær – bortset fra ferie i henhold til lovgivning eller overenskomst – svarende til mere end 10 pct. af henholdsvis de teoretiske eller kliniske uddannelsesdele forlænges uddannelsen med den samlede fraværsperiode.

§ 16. · Bevis og titel§-link ↗

Specialuddannelsesrådet i psykiatrisk og børne-/ungdomspsykiatrisk sygepleje har ansvar for udstedelse af et af Sundhedsstyrelsen godkendt uddannelsesbevis for uddannelsens gennemførelse. Uddannelsens omfang af teoretisk og klinisk uddannelse samt de opnåede resultater anføres i beviset.

Stk. 2. Den, der har gennemført specialuddannelsen, gives betegnelsen: ”Specialsygeplejerske i psykiatrisk og børne-/ungdomspsykiatrisk sygepleje”. Den engelske titel er: “Postgraduate Mental Health Nurse”.

Stk. 3. Specialuddannelsesrådet i psykiatrisk og børne-/ungdomspsykiatrisk sygepleje fører fortegnelse over de til uddannelsen optagne sygeplejersker og register over udstedte beviser.

Stk. 4. Styrelsen for Patientsikkerhed orienteres af Specialuddannelsesrådet i psykiatrisk og børne-/ungdomspsykiatrisk sygepleje om og fører register over sygeplejersker, der har gennemført specialuddannelsen.

Kapitel 5 · Uddannelsesansvar

§ 17.§-link ↗

Regionerne iværksætter i samarbejde med kommuner og almen praksis specialuddannelsen i psykiatrisk og børne-/ungdomspsykiatrisk sygepleje. Uddannelsen udbydes til sygeplejersker i alle sektorer.

Stk. 2. Regionerne udbyder uddannelsen i forpligtende samarbejde med ansættende myndigheder og udarbejder en landsdækkende uddannelsesordning, som efterfølgende godkendes af specialuddannelsesrådet i psykiatrisk og børne-/ungdomspsykiatrisk sygepleje, jf. § 18. I uddannelsesordningen fastsættes, i overensstemmelse med denne bekendtgørelse med bilag, nærmere om: 1) uddannelsens tilrettelæggelse i teoretiske og kliniske uddannelsesperioder, 2) læringsmål for de enkelte uddannelsesdele, 3) oversigt over fag og timefordeling i teoriperioderne, 4) plan for afvikling af kliniske og teoretiske prøver og eksamen (tidspunkt, form, vilkår, sygeeksamen m.v.), 5) krav til medvirkende godkendte kliniske uddannelsessteder/rammer for godkendelse af uddannelsessteder, 6) kvalifikationskrav til undervisere, kliniske vejledere og opgavevejledere, 7) fravær, herunder regler om forlængelse af uddannelsen ved fravær svarende til mere end 10 pct. af henholdsvis de teoretiske eller kliniske uddannelsesdele, 8) klagevejledning, der beskriver muligheder for og håndtering af klager over uddannelsesstedernes og specialuddannelsesrådet i psykiatrisk og børne-/ungdomspsykiatrisk sygeplejes afgørelser, og 9) meritbestemmelser.

Stk. 3. Uddannelsesordningen indstilles af Specialuddannelsesrådet i psykiatrisk og børne-/ungdomspsykiatrisk sygepleje til Sundhedsstyrelsens godkendelse. Optagelse af ansøgere til specialuddannelsen forudsætter, at Sundhedsstyrelsen har godkendt studieordningen.

§ 18.§-link ↗

Udgifterne ved gennemførelse af specialuddannelsen afholdes af ansættende myndighed (regioner, kommuner, almen praksis).

Kapitel 6 · Specialuddannelsesrådet i psykiatrisk og børne-/ungdomspsykiatrisk sygepleje

§ 19.§-link ↗

Regioner, kommuner og almen praksis nedsætter i fællesskab et landsdækkende uddannelsesråd – Specialuddannelsesrådet i psykiatrisk og børne-/ungdomspsykiatrisk sygepleje - med et ulige antal medlemmer, dog højst 17 sammensat af repræsentanter fra de ansættende myndigheder og personer med viden om psykiatrisk og børne-/ungdomspsykiatrisk sygepleje. Specialuddannelsesrådet i psykiatrisk og børne-/ungdomspsykiatrisk sygeplejes opgaver og sammensætning fremgår af bilag 3.

Stk. 2. Specialuddannelsesrådet i psykiatrisk og børne-/ungdomspsykiatrisk sygepleje kan indkalde særlige sagkyndige til belysning af specielle problemstillinger.

Kapitel 7 · Meritoverførsel

§ 20.§-link ↗

Specialuddannelsesrådet i psykiatrisk og børne-/ungdomspsykiatrisk sygepleje kan efter en individuel vurdering give merit for teoriundervisning på baggrund af dokumenteret, gennemført undervisning og for erhvervede kliniske kompetencer fra anden uddannelsesstilling eller ansættelser. Opnået merit for dele af uddannelsen kan medføre en tilsvarende tidsmæssig afkortning af den samlede uddannelse.

Stk. 2. Merit skal ansøges skriftligt forud for uddannelsens påbegyndelse.

Stk. 3. Ansøgninger om anerkendelse som specialsygeplejerske fra ansøgere fra EU/EØS lande behandles efter reglerne i EU Direktiv 2005/36/EF (Anerkendelsesdirektivet), jf. bilag 4.

Kapitel 8 · Klageadgang og tilsyn

§ 21.§-link ↗

Klage over afgørelser truffet af de godkendte uddannelsessteder, herunder klage over de skriftlige vurderinger, interne prøver, den afsluttende eksamen samt den teoretiske eller kliniske uddannelse, kan indbringes for Specialuddannelsesrådet i psykiatrisk og børne-/ungdomspsykiatrisk sygepleje senest 2 uger efter, at klageren er gjort bekendt med afgørelsen.

§ 22.§-link ↗

Klage over afgørelser truffet af Specialuddannelsesrådet i psykiatrisk og børne-/ungdomspsykiatrisk sygepleje kan indbringes for Sundhedsstyrelsen senest 2 uger efter, at klageren er gjort bekendt med afgørelsen. Sundhedsstyrelsens afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 23.§-link ↗

Sundhedsstyrelsen fører tilsyn med tilrettelæggelsen og gennemførelsen af specialuddannelsen.

Stk. 2. Sundhedsstyrelsen kan som tilsynsmyndighed anmode Specialuddannelsesrådet i psykiatrisk og børne-/ungdomspsykiatrisk sygepleje og de godkendte censorer om oplysninger om uddannelsesvirksomheden.

Kapitel 9 · Ikrafttræden

§ 24.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. juni 2021.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1083 af 30. juni 2016 om uddannelse til specialsygeplejerske i psykiatrisk sygepleje ophæves.