Bekendtgørelse nr. 1024 · 2021

Historisk

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som dansk tegnsprogs- og skrivetolk

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som dansk tegnsprogs- og skrivetolk

Dokumentdato: 26. maj 2021Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Formålet med uddannelsen til professionsbachelor som dansk tegnsprogs- og skrivetolk er at uddanne dimittender, der kan kommunikere på dansk tegnsprog og talt dansk, ligesom de kan tolke mellem dansk og dansk tegnsprog og andre tegnbaserede kommunikationsformer samt beherske skrive- og fjerntolkning.

Stk. 2. Den uddannede skal have viden, færdigheder og kompetencer som angivet i bilag 1.

§ 2.§-link ↗

Uddannelsen, der er en fuldtidsuddannelse, er normeret til 210 ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år.

Stk. 2. Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende titlen professionsbachelor som dansk tegnsprogs- og skrivetolk. Den engelske titel er Bachelor of Danish Sign Language and Speech-to-text Interpreter.

Stk. 3. Uddannelsens engelske betegnelse er Bachelor’s Degree Programme in Danish Sign Language and Speech-to-text Interpreter.

§ 3.§-link ↗

Uddannelsen består af: 1) Obligatoriske uddannelseselementer med et samlet omfang på 160 ECTS-point. 2) Praktik med et samlet omfang på 30 ECTS-point, som er tilrettelagt i flere praktikforløb. 3) Valgfri uddannelseselementer, der for den enkelte studerende har et samlet omfang på 5 ECTS-point. 4) Bachelorprojekt på 15 ECTS-point.

Stk. 2. Uddannelsens obligatoriske elementer tilrettelægges inden for følgende kerneområder: 1) Tolkning. 2) Sprog. 3) Profession.

Stk. 3. For at påbegynde det sidste praktikforløb, jf. stk. 1, nr. 2, skal den studerende have bestået prøverne i simultantolkning mellem talt dansk og dansk tegnsprog.

Stk. 4. Uddannelsesinstitutionen kan dispensere fra stk. 3, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

§ 4.§-link ↗

For uddannelsen gælder de regler om professionsbacheloruddannelser, der er fastsat i bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, herunder regler om formål, niveau, videngrundlag, praktik, indhold og tilrettelæggelse, varighed og struktur, adgang, lærerkvalifikationer, prøver og eksamen, studieordning og merit.

§ 5.§-link ↗

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen kan tillade fravigelse af bekendtgørelsen som led i forsøg. Ved forsøg fastsættes samtidig forsøgets varighed og rapporteringsform.

Stk. 2. Styrelsen kan dispensere fra bekendtgørelsen, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

§ 6.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2021.

Stk. 2. For studerende, der er begyndt på uddannelsen før 1. august 2021, finder § 3, stk. 3 og 4, dog først anvendelse fra 1. august 2022.

Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 910 af 3. juli 2013 om uddannelsen til professionsbachelor i dansk tegnsprog og tolkning ophæves.