Bekendtgørelse nr. 302 · 2021

Historisk

Bekendtgørelse om kommuners og regioners indkøb i forbindelse med håndtering af covid-19

Bekendtgørelse om kommuners og regioners indkøb i forbindelse med håndtering af covid-19

Dokumentdato: 27. feb. 2021Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Kommuner og regioner kan i forbindelse med indkøb forudbetale leverancer til en værdi af 1 mio. kr. ekskl. moms eller derunder i henhold til vare-, tjenesteydelses- samt bygge- og anlægskontrakter, såfremt dette er hensigtsmæssigt.

§ 2.§-link ↗

Kommuner og regioner skal ved godkendelse af fakturaer i forbindelse med leverancer, som forudbetales, jf. § 1, alene føre kontrol med, at fakturaen er omfattet af § 1, og at der er overensstemmelse mellem bestillingen og fakturaen.

§ 3.§-link ↗

Kommuner og regioner kan, såfremt dette er hensigtsmæssigt, undlade at anvende bestemmelser om misligholdelse i vare-, tjenesteydelses- samt bygge- og anlægskontrakter, i det omfang misligholdelsen kan henføres til covid-19.

§ 4.§-link ↗

I det omfang en kommune eller en region har fastsat forskrifter med hjemmel i den kommunale styrelseslovs § 42, stk. 7, 1. pkt., henholdsvis regionslovens § 29, jf. den kommunale styrelseslovs § 42, stk. 7, 1. pkt., vedrørende forretningsgangen inden for kasse- og regnskabsvæsenet, som afviger fra §§ 1-3, kan kommunen eller regionen fravige sådanne forskrifter ved dispositioner omfattet af §§ 1-3.

§ 5.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. marts 2021.

Stk. 2. § 1 gælder for leverancer, der skal finde sted inden den 1. juli 2021.

Stk. 3. § 3 gælder også for misligholdelse indtruffet inden bekendtgørelsens ikrafttræden.

§ 6.§-link ↗

Bekendtgørelsen ophæves den 30. juni 2021.

Stk. 2. Dispositioner meddelt forud for bekendtgørelsens ophør er gældende efter dette tidspunkt.