§ 1.§-link ↗
Der opkræves ikke betaling for det første eksemplar af en afskrift eller fotokopi af et dokument, der i henhold til § 9 i forvaltningsloven udleveres til en part i den pågældende sag.
§ 2.§-link ↗
Vedkommende myndighed opkræver som betaling for yderligere eksemplarer af afskrifter og fotokopier af en sags dokumenter, der udleveres efter begæring i henhold til forvaltningsloven, 10 kr. for den første side og 1 kr. for hver påbegyndt følgende side af sagens akter.
§ 3.§-link ↗
Hvis der ved lov eller i henhold til lov er fastsat højere betaling for afskrift eller fotokopi af et bestemt dokument, opkræves dette.
§ 4.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2021.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 840 af 23. juli 2004 om betaling for afskrifter og fotokopier, der udleveres i henhold til forvaltningsloven ophæves.