Bekendtgørelse nr. 2038 · 2020

Gældende

Bekendtgørelse for Færøerne om godtgørelse til personer, der efter indkaldelse har afgivet forklaring til politiet

Bekendtgørelse for Færøerne om godtgørelse til personer, der efter indkaldelse har afgivet forklaring til politiet

Dokumentdato: 15. dec. 2020Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Har en person, der efter indkaldelse har afgivet forklaring til politiet, haft udgifter eller tab, der overstiger godtgørelsen til vidner, der afgiver forklaring for retten, jf. § 2, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1953 af 11. december 2020 for Færøerne om ydelser til lægdommere og vidner mv., kan der efter begæring, og hvis omstændighederne taler for det, tillægges personen en særlig godtgørelse herfor.

§ 2.§-link ↗

Personer, der efter indkaldelse har afgivet forklaring til politiet, har endvidere efter begæring krav på godtgørelse til hotelophold og befordring efter de for ansatte i staten gældende regler.

Stk. 2. Der ydes dog kun befordringsgodtgørelse, hvis den pågældende må rejse mere end 3 kilometer for at afgive forklaring til politiet.

§ 3.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2021.