§ 1§-link ↗
I bekendtgørelse nr. 1815 af 4. december 2020 om forbud mod større forsamlinger og mod adgang til og restriktioner for lokaler og lokaliteter i forbindelse med håndtering af covid-19, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1851 af 8. december 2020, bekendtgørelse nr. 1901 af 10. december 2020 og bekendtgørelse nr. 1971 af 15. december 2020, foretages følgende ændringer: 1. I § 5, stk. 1, ændres »jf. dog stk. 2-6« til: »jf. dog stk. 2-10«. 2. I § 5, stk. 1, indsættes som nr. 7 og 8: 7) Indkøbscentre, stormagasiner, arkader og basarer samt butikker, der er beliggende heri, medmindre der er direkte adgang til butikken fra gaden, og adgangen fra butikken til indkøbscenteret, stormagasinet, arkaden eller basaren er afspærret. 8) Udvalgsvarebutikker på 5.000 m2 eller derover. 3. I § 5 indsættes efter stk. 5 som nye stykker: Stk. 6. Dagligvarebutikker, apoteker og specialforretninger med medicinsk udstyr må uanset stk. 1, nr. 7, holde åbent for offentligheden, jf. dog § 8. Stk. 7. Udvalgsvarebutikker på 5.000 m2 eller derover må uanset stk. 1, nr. 8, holde åbent for håndværkere og andre ansatte og erhvervsdrivende inden for bygge- og anlægssektoren med henblik på salg af varer, der skal bruges som led i udførelsen af deres arbejde, jf. dog § 8. Stk. 8. Posthuse, pakkeshops, pakkeudleveringssteder og butikker må uanset stk. 1, nr. 7 og 8, holde åbent for offentligheden med henblik på afhentning af pakker og varer, der er forudbestilt og forudbetalt ved e-handel, jf. dog § 8. Stk. 9. Indkøbscentre, stormagasiner, arkader og basarer må uanset stk. 1, nr. 7, holde åbent for offentligheden i det omfang, det er nødvendigt for at give adgang til serveringssteder, der i medfør af stk. 2 holder åbent for offentligheden med henblik på at sælge mad og drikkevarer, der ikke indtages på salgsstedet (take-away), og dagligvarebutikker, posthuse m.v., som i medfør af stk. 6 og 8 holder åbent for offentligheden. Stk. 6 bliver herefter stk. 10. 4. I § 8, stk. 2, indsættes som nr. 6: 6) Ved indgangen til lokaler omfattet af nr. 1-4 skal der opsættes informationsmateriale om, at kunder bør gå ind i butikken alene. Informationsmateriale, der opsættes efter 1. pkt., skal være det materiale, der er offentliggjort at Sundhedsstyrelsen. 5. I § 9 udgår »på 2000 m2 eller derover«. 6. I § 13, stk. 2, ændres »§§ 1, 1 a, 2, 5 og 5 a« til: »§§ 1, 1 a, 2 og 5«. 7. I § 17, stk. 1, nr. 1, udgår »§ 5 a, stk. 1,«.
§ 2§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 17. december 2020.