Bekendtgørelse nr. 1843 · 2020

Gældende

Bekendtgørelse om regulering af erstatningsbeløb i henhold til lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser

Bekendtgørelse om regulering af erstatningsbeløb i henhold til lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser

Dokumentdato: 7. dec. 2020Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Efter § 9, stk. 2, i lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser reguleres beløbsgrænsen for hurtig tilkendelse af krav efter reglerne i § 15 i lov om erstatningsansvar.

Stk. 2. Efter § 15, stk. 1, i lov om erstatningsansvar reguleres nogle i loven nærmere angivne beløb med 2,0 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De herefter fremkomne beløb afrundes til nærmeste med 500 delelige kronebeløb.

Stk. 3. Tilpasningsprocenten for finansåret 2021 udgør 0,3, jf. § 2 i bekendtgørelse nr. 1210 af 12. august 2020 om satsreguleringsprocenten, tilpasningsprocenten og satstilpasningsprocenten for finansåret 2021.

§ 2.§-link ↗

Med virkning for perioden 1. januar 2021 – 31. december 2021, udgør det i lovens § 9, stk. 2, nævnte beløb 3.500 kr.

§ 3.§-link ↗

Efter § 9 a i lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser reguleres erstatningsbeløb for tingsskade, jf. lovens §§ 3-4, efter reglerne i § 15 i lov om erstatningsansvar.

Stk. 2. Efter § 15, stk. 1, i lov om erstatningsansvar reguleres nogle i loven nærmere angivne beløb med 2,0 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De herefter fremkomne beløb afrundes til nærmeste med 500 delelige kronebeløb.

Stk. 3. Tilpasningsprocenten for finansåret 2021 udgør 0,3, jf. § 2 i bekendtgørelse nr. 1210 af 12. august 2020 om satsreguleringsprocenten, tilpasningsprocenten og satstilpasningsprocenten for finansåret 2021.

§ 4.§-link ↗

Med virkning for tingsskade, som forvoldes i perioden 1. januar 2021 – 31. december 2021, udgør det i lovens § 9 a nævnte beløb 141.000 kr.

§ 5.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2021.