§ 1§-link ↗
I bekendtgørelse nr. 1469 af 10. december 2018 om netvirksomheders reguleringsregnskaber foretages følgende ændringer: 1. Indledningen affattes således: I medfør af § 69 b, stk. 3, i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 119 af 6. februar 2020, fastsættes: 2. Overalt i bekendtgørelsen ændres »energi-, forsynings- og klimaministeren« til: »klima-, energi- og forsyningsministeren«. 3. § 3, stk. 1, nr. 4, affattes således: 4) Den bogførte værdi ultimo reguleringsåret af netvirksomhedens historiske aktivbase til forrentning, jf. § 2, nr. 12, i bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder. 4. § 3, stk. 1, nr. 6, affattes således: 6) Den bogførte værdi ultimo reguleringsåret af netvirksomhedens fremadrettede aktivbase til forrentning, jf. § 2, nr. 11, i bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder. 5. § 3, stk. 1, nr. 10, affattes således: 10) Leveret elektricitet, jf. § 2, nr. 14, i bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder. 6. § 3, stk. 1, nr. 11, affattes således: 11) Fysisk nettab som opgjort af Energinet ved saldoafregningen i året forud for reguleringsåret. 7. § 3, stk. 1, nr. 13, affattes således: 13) Antal elmålere, jf. § 2, nr. 6, i bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder, i reguleringsåret. 8. § 3, stk. 1, nr. 14, affattes således: 14) Antal stationer, jf. § 2, nr. 19, i bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder, i reguleringåret. 9. Bilag 1 affattes som bilag 1 til denne bekendtgørelse. 10. Bilag 2 affattes som bilag 2 til denne bekendtgørelse. 11. Bilag 3 affattes som bilag 3 til denne bekendtgørelse.
§ 2§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2021.
Stk. 2. Bekendtgørelsen finder anvendelse for netvirksomhedernes reguleringsregnskaber for regnskabsåret 2020 og senere regnskabsår, der aflægges til Forsyningstilsynet fra den 1. januar 2021. For netvirksomhedernes reguleringsregnskaber for regnskabsårene før regnskabsåret 2020 finder de hidtil gældende regler anvendelse.