§ 1§-link ↗
I bekendtgørelse nr. 439 af 15. april 2020 om undervisning m.v. inden for forberedende voksenundervisning foretages følgende ændringer: 1. § 1, stk. 3, affattes således: Stk. 3. Undervisningen i Digital opgaveløsning (FVU-digital) og Engelsk (FVU-engelsk) tilsigter at styrke beskæftigede og lediges basale færdigheder inden for digital opgaveløsning og engelsk. 2. § 5, stk. 1, affattes således: Stk. 1. Undervisningen i FVU-digital har til formål at styrke deltagernes muligheder for at udvikle og opnå rutine og sikker brug af basale digitale færdigheder med henblik på at kunne betjene sig af digitale løsninger som nyttige værktøjer på arbejdsmarkedet samt at give deltagerne mod på at tilegne sig nye digitale færdigheder, jf. læreplan for FVU-digital i bilag 2. 3. § 6, stk. 1, affattes således: Stk. 1. Undervisningen i FVU-engelsk har til formål at styrke deltagernes kommunikative færdigheder og give mod på læring. Undervisningen tager udgangspunkt i deltagernes behov i forhold til arbejdsmarkedet. Undervisningen skal opbygge, supplere og forbedre deltagernes funktionelle færdigheder i forhold til at forstå talt og skrevet engelsk og kunne udtrykke sig mundtlig og skriftligt, jf. læreplan for FVU-engelsk i bilag 4. 4. I § 10, stk. 1, 2. pkt. indsættes efter »nødvendige«: »dansksproglige«. 5. I § 10, stk. 2, 2. pkt. indsættes efter »nødvendige«: »dansksproglige«. 6. I § 10, stk. 2, 5. pkt. ændres »Trinindplacering« til: »Trinplacering« og »trinindplacering« til: »trinplacering«. 7. § 10, stk. 4, affattes således: Stk. 4. Ved optagelse til FVU-digital og FVU-engelsk vurderes det indledningsvist, om FVU skønnes at være det rette tilbud. De nødvendige dansksproglige færdigheder på FVU-digital trin 1 og FVU-engelsk trin 1 svarer som minimum til B1 i Den Fælles Europæiske Referenceramme. Ved optagelse på FVU-digital og FVU-engelsk foretager uddannelsesinstitutionen på baggrund af den obligatoriske samtaleguide, jf. bilag 10 og 12, en helhedsvurdering af, om ansøgeren er i målgruppen for tilbuddet. En ansøger kan optages, når det på baggrund af helhedsvurderingen skønnes, at ansøgeren efter gennemført forløb har fået styrket sine muligheder i forhold til arbejdsmarkedet. For en beskæftiget, der skal deltage i virksomhedsrettede forløb, foretager uddannelsesinstitutionen vurderingen i samarbejde med virksomheden. Uddannelsesinstitutionen foretager den endelige vurdering ved gennemførsel af samtaleguiden til faget. For en ledig, der skal deltage som led i beskæftigelsesindsatsen, foretager uddannelsesinstitutionen vurderingen efter indstilling fra jobcenteret. Efter at vurderingen er foretaget, tager uddannelsesinstitutionen stilling til trinplacering. 8. I § 10 indsættes som stk. 5: Stk. 5. En person under uddannelse, der har en arbejdsmarkedstilknytning på mere end 8 timer om ugen de sidste 12 uger før tilmelding, og en erhvervsuddannelseselev i virksomhedspraktik kan optages på FVU-digital og FVU-engelsk, hvis uddannelsesinstitutionen vurderer, at FVU er det rette tilbud for vedkommende, jf. stk. 4, og uddannelsesinstitutionens helhedsvurdering, jf. stk. 4, viser, at vedkommende er i målgruppen. 9. Bilag 10 affattes som bilag 1 til denne bekendtgørelse. 10. Bilag 11 affattes som bilag 2 til denne bekendtgørelse. 11. Bilag 12 affattes som bilag 3 til denne bekendtgørelse. 12. Bilag 13 affattes som bilag 4 til denne bekendtgørelse.
§ 2§-link ↗
Ændringsbekendtgørelsen træder i kraft den 4. september 2020, men har virkning fra den 1. september 2020.