Bekendtgørelse nr. 1163 · 2020

Historisk

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i kristendom, kultur og kommunikation

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i kristendom, kultur og kommunikation

Dokumentdato: 10. jul. 2020Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

Kapitel 1 · Uddannelsens formål

§ 1.§-link ↗

Formålet med uddannelsen til professionsbachelor i kristendom, kultur og kommunikation er at kvalificere den uddannede til selvstændigt at kunne tilrettelægge, koordinere og gennemføre opgaver inden for kommunikation, undervisning, organisation og ledelse i kirkelige og andre værdibaserede organisationer i civilsamfundet. Den uddannede skal selvstændigt kunne indgå i tværprofessionelle samspil på individ-, gruppe- og samfundsniveau samt forvalte bærende værdier i professionsfeltet.

Stk. 2. Den uddannede skal have viden, færdigheder og kompetencer som angivet i bilag 1.

Kapitel 2 · Uddannelsens normering og titel

§ 2.§-link ↗

Uddannelsen, der er en fuldtidsuddannelse, er normeret til 240 ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år.

Stk. 2. Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende titlen professionsbachelor i kristendom, kultur og kommunikation. Den engelske titel er Bachelor of Christianity, Culture and Communication.

Stk. 3. Uddannelsens engelske betegnelse er Bachelor’s Degree Programme in Christianity, Culture and Communication.

Kapitel 3 · Uddannelsens struktur

§ 3.§-link ↗

Uddannelsen består af følgende: 1) Obligatoriske uddannelseselementer af et samlet omfang på 145 ECTS-point. 2) Praktik med et samlet omfang på 45 ECTS-point. 3) Valgfri uddannelseselementer, der for den enkelte studerende har et samlet omfang på 30 ECTS-point. 4) Bachelorprojekt på 20 ECTS-point.

Stk. 2. De obligatoriske uddannelseselementer tilrettelægges inden for følgende kerneområder: 1) Kristendomskundskab. 2) Kultur. 3) Kommunikation. 4) Pædagogik og didaktik. 5) Organisation og ledelse.

Kapitel 4 · Andre regler

§ 4.§-link ↗

For uddannelsen gælder de regler om professionsbacheloruddannelser, der er fastsat i bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, herunder regler om formål, niveau, videngrundlag, praktik, indhold og tilrettelæggelse, varighed og struktur, adgang, lærerkvalifikationer, prøver og eksamen, studieordning og merit.

§ 5.§-link ↗

For uddannelsen gælder reglerne i bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelse, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen kan i studieordningens institutionsdel fastsatte regler om, at en intern praktikprøve og en intern prøve i valgfrie uddannelseselementer kan bedømmes med bedømmelsesformen ”bestået/ikke-bestået”.

Kapitel 5 · Fravigelse og dispensation

§ 6.§-link ↗

Styrelsen for Forskning og Uddannelse kan tillade fravigelse af bekendtgørelsen som led i forsøg. Ved forsøg fastsættes samtidig forsøgets varighed og rapporteringsform.

Stk. 2. Styrelsen kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det findes begrundet i usædvanlige forhold.

Kapitel 6 · Ikrafttrædelse

§ 7.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2020.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 968 af 12. august 2010 om uddannelsen til professionsbachelor i kristendom, kultur og kommunikation ophæves.

Stk. 3. Uddannelsesinstitutionen kan tilrettelægge overgangsordninger, således at studerende, der følger uddannelsen efter de tidligere regler, jf. stk. 2, kan fortsætte uddannelsen efter reglerne i denne bekendtgørelse.