Bekendtgørelse nr. 1010 · 2020

Gældende

Bekendtgørelse om betaling for opgaver forbundet med sortslisteoptagelse, plantenyhedsbeskyttelse og certificering af planteformeringsmateriale

Bekendtgørelse om betaling for opgaver forbundet med sortslisteoptagelse, plantenyhedsbeskyttelse og certificering af planteformeringsmateriale

Dokumentdato: 26. jun. 2020Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

Kapitel 1 · Opgaver forbundet med sortslisteoptagelse og plantenyhedsbeskyttelse

§ 1.§-link ↗

For følgende opgaver forbundet med godkendelse af en sort til optagelse på sortsliste, jf. bekendtgørelse nr. 1016 af 26. juni 2020 om en fortegnelse over godkendte sorter af landbrugsplante-, frugtplante- og grønsagsarter (sortslisten), eller forbundet med beskyttelse som plantenyhed, jf. bekendtgørelse af lov nr. 10 af 4. januar 2017 om plantenyheder med senere ændringer, betales gebyrer som fastsat i bilag 1 vedrørende: 1) Sortslisteoptagelse. 2) Registrering som plantenyhed. 3) Vedligeholdelse af sortslisten. 4) Vedligeholdelse af plantenyhedsbeskyttelse.

Stk. 2. Sorter af frugtplanter, der optages på sortslisten med en officielt anerkendt beskrivelse, jf. § 11 i bekendtgørelse nr. 566 af 30. april 2020 om planter og planteprodukter m.v., er fritaget for gebyr.

Kapitel 2 · Opgaver forbundet med certificering og godkendelse af planteformeringsmateriale

§ 2.§-link ↗

For følgende opgaver forbundet med certificering og godkendelse af partier af sædekorn og frø, jf. bekendtgørelse nr. 563 af 30. april 2020 om sædekorn, bekendtgørelse nr. 564 af 30. april 2020 om markfrø og bekendtgørelse nr. 565 af 30. april 2020 om grønsagsfrø, betales gebyrer som fastsat i bilag 2 vedrørende: 1) Registrering af virksomheder. 2) Godkendelse til at producere større partier af græsser. 3) Godkendelse af prøvetagningssted. 4) Godkendelse af automatisk prøvetagningsanlæg. 5) Autorisation af laboratorium, herunder årlig opfølgning og tilsyn. 6) Autorisation af prøvetagere, herunder årlig opfølgning og tilsyn. 7) Autorisation af avlskontrollører. 8) Certificering og godkendelse af partier.

Kapitel 3 · Betaling

§ 3.§-link ↗

Gebyrer omfattet af §§ 1 og 2 opkræves af TystofteFonden.

§ 4.§-link ↗

Gebyrer forfalder ved påkrav, og betaling skal ske senest 30 dage efter fakturaens dato.

§ 5.§-link ↗

Betalingsforpligtelser vedrørende bilag 1, afsnit I, nr. 2, og afsnit III, som ikke betales rettidigt, tillægges en årlig rente, der svarer til den fastsatte referencesats i renteloven med tillæg fra forfaldsdagen at regne. Den tillagte rente udgør dog mindst 50 kr. For rykkerbreve betales et gebyr på 100 kr., som reguleres med tilpasningsprocenten i lov om en satsreguleringsprocent. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 10.

Kapitel 4 · Ikrafttræden m.v.

§ 6.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2020.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 205 af 15. marts 2020 om betaling for opgaver forbundet med sortslisteoptagelse, plantenyhedsbeskyttelse og certificering af planteformeringsmateriale ophæves.