§ 1. · Tilskud til individuelle indsatser for sårbare unge§-link ↗
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet yder et særtilskud til institutioner omfattet af lov om institutioner for forberedende grunduddannelse.
Stk. 2. Tilskud efter stk. 1 skal anvendes til at iværksætte individuelle indsatser for elever, der er særligt sårbare i forhold til at afbryde uddannelsen ved genoptagelsen af undervisning på institutionen, der har været lukket som følge af foranstaltninger iværksat efter lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme.
Stk. 3. Tilskud efter stk. 1 ydes inden for en samlet økonomisk ramme på 14 mio. kr. i 2020 og midlerne fordeles forholdsmæssigt til institutionerne på baggrund af årselevaktiviteten i perioden fra 3. kvartal 2019 til og med 1. kvartal 2020.
§ 2. · Erklæring på tro og love og tilbagebetaling m.v.§-link ↗
Lederen af institutionen for forberedende grunduddannelse skal ved modtagelse af tilskuddet underskrive en erklæring på tro og love om, at tilskuddet anvendes i overensstemmelse med § 1, stk. 2. Erklæringen offentliggøres på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside, og indsendes underskrevet til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.
§ 3. · Erklæring på tro og love og tilbagebetaling m.v.§-link ↗
Uforbrugte tilskud skal tilbagebetales senest 31. december 2020, og tilfalder statskassen.
§ 4. · Regnskabsaflæggelse og tilsyn§-link ↗
Regnskab for tilskud efter denne bekendtgørelse aflægges som en del af tilskudsmodtagers ordinære årsregnskab.
§ 5. · Regnskabsaflæggelse og tilsyn§-link ↗
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet fører tilsyn med tilskudsordningen.
§ 6. · Ikrafttræden§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 30. juni 2020.