§ 1.§-link ↗
Virksomheder, der er registreret i henhold til den til enhver tid gældende bekendtgørelse om skovfrø og -planter, skal betale de gebyrer fastsat i bilag 1, jf. dog stk. 2, vedrørende: 1) Registrering. 2) Godkendte frøavlsbevoksninger/-plantager. 3) Udstedelse af stamcertifikat. 4) Udstedelse af oprindelsesbevis. 5) Kåring.
Stk. 2. Virksomheder, der har betalt registreringsgebyr, og som omregistreres i forbindelse med ejerskifte, skal ikke betale nyt registreringsgebyr.
Stk. 3. Virksomheder, der kun er registreret en del af året, kan ikke kræve tilbagebetaling eller afkortning af det årlige registreringsgebyr.
§ 2.§-link ↗
Gebyrer forfalder ved påkrav, og betaling skal ske senest 30 dage efter fakturaens dato.
§ 3.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2020.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1192 af 13. december 2012 om betaling for kontrol med skovfrø og -planter m.m. ophæves.