Bekendtgørelse nr. 707 · 2020

Historisk

Bekendtgørelse om indberetning af data på jernbaneområdet vedrørende ulykker og forløbere til ulykker m.v. til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen

Bekendtgørelse om indberetning af data på jernbaneområdet vedrørende ulykker og forløbere til ulykker m.v. til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen

Dokumentdato: 20. maj 2020Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1. · Anvendelsesområde§-link ↗

Bekendtgørelsen fastsætter regler om de indberetninger, virksomheder på jernbaneområdet, ansatte i virksomheder på jernbaneområdet og personer, der udfører sikkerhedsklassificerede funktioner på jernbaneområdet, skal indberette til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, jf. jernbanelovens § 78.

Stk. 2. Bekendtgørelsen fastsætter regler om indberetninger af ulykker og forløbere til ulykker i forbindelse med veteranbanedrift.

§ 2. · Indberetning§-link ↗

Indberetning af data, jf. § 78, stk. 1, i jernbaneloven samt indberetning af data i forbindelse med veteranbanedrift, skal ske senest den 1. marts hvert år for det foregående kalenderår.

Stk. 2. Jernbanevirksomheder, infrastrukturforvaltere, virksomheder, der er certificeret i henhold til jernbanelovens § 11, veteranbanerne og veterantogsorganisationerne skal ved indberetning af data anvende de definitioner, der er angivet i bilag 1.

Stk. 3. Indberetning af data skal ske i henhold til de kategorier, der er nævnt i bilag 2.

§ 3. · Indberetning§-link ↗

Indberetning efter § 2 skal ske elektronisk. Indberetningen skal ske ved enten at udfylde en elektronisk kopi af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens sikkerhedsdatabase eller ved at overføre data fra virksomhedens egen database i et format svarende til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens database, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Veteranbaner og veterantogsorganisationer kan efter aftale med Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen anvende blanketten i bilag 2 ved indberetning til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.

Stk. 3. Virksomhedernes og veteranbanernes indberetninger må ikke udover de oplysninger, som er anført i bilag 2, indeholde personoplysninger, herunder navn, personnummer eller adresse.

§ 4. · Indberetning§-link ↗

Ansatte i virksomheder på jernbaneområdet og personer, der udfører sikkerhedsklassificerede funktioner på jernbaneområdet, jf. jernbanelovens § 78, stk. 3, skal ved indberetning af forløbere til ulykker til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen anvende blanketten i bilag 2.

§ 5. · Straf§-link ↗

Overtrædelse af §§ 2-3 straffes med bøde.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter straffelovens kapitel 5.

§ 6. · Ikrafttræden§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 16. juni 2020.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1340 af 26. november 2015 om indberetning af data på jernbaneområdet vedrørende ulykker og forløbere til ulykker m.v. til Trafik- og Byggestyrelsen ophæves.