Ændringsbekendtgørelse nr. 455 · 2020

Historisk

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om støtte til almene boliger m.v.

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om støtte til almene boliger m.v.

Dokumentdato: 17. apr. 2020Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1§-link ↗

I bekendtgørelse nr. 14 af 9. januar 2020 om støtte til almene boliger m.v. foretages følgende ændringer: 1. § 13, stk. 2, affattes således: Stk. 2. Maksimumsbeløbet for anskaffelsessummen for familieboliger og ungdomsboliger fastsættes pr. bolig og pr. kvadratmeter boligareal for tilsagn afgivet fra og med den 1. august 2020 og fremover for de områder, som er anført i bilag 3. Maksimumsbeløbet for anskaffelsessummen for ældreboliger fastsættes pr. kvadratmeter boligareal for tilsagn afgivet fra og med den 1. juli 2009 og fremover for de områder, der er anført i bilag 4. Arealet opgøres efter reglerne i § 17. Maksimumsbeløbene reguleres herefter en gang om året pr. 1. januar i henhold til stigningen i et indeks, hvor stigningen i nettoprisindekset henholdsvis stigningen i lønindekset for den private sektor over en 12-måneders periode hver vægtes med 50 pct. 12-måneders perioden slutter for nettoprisindekset i september måned det foregående år og for lønindekset i den private sektor i maj måned det foregående år. De regulerede maksimumsbeløb offentliggøres på Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens hjemmeside, www.tbst.dk. 2. Bilag 3 affattes som bilag 1 til denne bekendtgørelse. 3. Som bilag 4 indsættes bilag 2 til denne bekendtgørelse.

§ 2§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2020.