Ændringsbekendtgørelse nr. 413 · 2020

Historisk

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om våben og ammunition m.v.

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om våben og ammunition m.v.

Dokumentdato: 8. apr. 2020Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1§-link ↗

I bekendtgørelse nr. 1444 af 1. december 2016 om våben og ammunition m.v., som ændret ved bekendtgørelse nr. 1452 af 8. december 2017, bekendtgørelse nr. 1750 af 26. december 2017, bekendtgørelse nr. 777 af 12. juni 2018, bekendtgørelse nr. 961 af 28. juni 2018, bekendtgørelse nr. 1100 af 21. august 2018, bekendtgørelse nr. 1132 af 12. september 2018, bekendtgørelse nr. 1699 af 20. december 2018 og bekendtgørelse nr. 323 af 27. marts 2019, foretages følgende ændringer: 1. Fodnoten til bekendtgørelsens titel affattes således: 1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2017/853/EU af 17. maj 2017 om ændring af Rådets direktiv 91/477/EØF som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/51/EF af 21. maj 2008 om erhvervelse og besiddelse af våben, EU-Tidende 2017, nr. L 137, s. 22, Kommissionens gennemførelsesdirektiv 2019/68/EU af 16. januar 2019 om tekniske specifikationer for mærkning af skydevåben og væsentlige dele heraf i henhold til Rådets direktiv 91/477/EØF om erhvervelse og besiddelse af våben, EU-Tidende 2019, nr. L 15, s. 18 og Kommissionens gennemførelsesdirektiv 2019/69/EU af 16. januar 2019 om tekniske specifikationer for signalvåben og gas- og signalvåben i henhold til Rådets direktiv 91/477/EØF om erhvervelse og besiddelse af våben, EU-Tidende 2019, nr. L 15, s. 22. 2. Efter § 5 indsættes: § 5 a. Ansøgning om tilladelse til anordninger omfattet af artikel 1, stk. 1, nr. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) nr. 477/1991 af 18. juni 1991, skal behandles som en ansøgning om tilladelse til skydevåben efter våbenlovens § 1 og § 2, medmindre anordningen vurderes at opfylde de tekniske specifikationer i bilaget til Kommissionens gennemførelsesdirektiv (EU) 2019/69. Stk. 2. Politiet kan videregive resultater af kontroller efter stk. 1 til en anden medlemsstat, når denne anmoder herom. 3. Efter § 55 indsættes: § 55 a. Den skriftstørrelse, der anvendes til mærkning efter §§ 55 og 56, skal være mindst 1,6 mm. Stk. 2. For rammer eller låsestole fremstillet af et ikke-metallisk materiale påføres mærkningen en metalplade, som er permanent indlejret i det materiale, som rammen eller lås‌estolen er fremstillet af, på en sådan måde, at pladen ikke nemt eller uden videre kan fjernes, og således at en del af rammen eller låsestolen vil blive ødelagt, hvis man fjerner pladen. Stk. 3. Det alfabet, der anvendes til mærkning efter §§ 55 og 56, skal være det latinske. Stk. 4. Det talsystem, der anvendes til mærkningen, skal være arabertal. 4. Som bilag 4 indsættes bilag 1 til denne bekendtgørelse.

§ 2§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 16. april 2020.