Bekendtgørelse nr. 392 · 2020

Historisk

Bekendtgørelse om midlertidig fravigelse af byggeloven som led i håndtering af COVID-19

Bekendtgørelse om midlertidig fravigelse af byggeloven som led i håndtering af COVID-19

Dokumentdato: 5. apr. 2020Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Uanset §§ 2, 5, 6 og 16, stk. 1, i byggeloven kan eksisterende bygninger og transportable konstruktioner med kort varsel og uden krav om byggetilladelse fra og med den 15. marts 2020 til og med den 31. maj 2020 tages i brug til midlertidig indkvartering, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Brug af eksisterende bygninger og transportable konstruktioner efter stk. 1 kan alene ske til indkvartering og lignende ophold, når det er nødvendigt for at sikre kapacitet til behandling og pleje af personer, der er smittet med COVID-19, eller for at forebygge eller inddæmme udbredelse af COVID-19.

Stk. 3. Når behovet for indkvartering, jf. stk. 2, ophører, skal den midlertidige indkvartering ligeledes ophøre.

Stk. 4. Forud for ibrugtagning efter stk. 1 skal der indhentes en udtalelse herom fra den relevante kommunalbestyrelse.

Stk. 5. En bygning m.v., som omfattes af stk. 1, skal, alt efter den konkrete anvendelse, frembyde tilfredsstillende tryghed i brand- og sikkerhedsmæssig henseende.

§ 2.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft ved bekendtgørelse i Lovtidende.

Stk. 2. Bekendtgørelsen ophæves den 1. juni 2020.