§ 1.§-link ↗
Der betales de i bilag 1 anførte takster for undersøgelser foretaget af det nationale referencelaboratorium efter følgende bekendtgørelser: 1) Bekendtgørelse om pligt til overvågning for aviær influenza hos fjerkræ og opdrættet fjervildt. 2) Bekendtgørelse om Aujeszkys sygdom. 3) Bekendtgørelse om ornesæd. 4) Bekendtgørelse om tyresæd og inseminering af kvæg.
Stk. 2. Det nationale referencelaboratorium opkræver betaling hos rekvirenten på vegne af Fødevarestyrelsen.
§ 2.§-link ↗
Prøvemateriale, der indsendes til det nationale referencelaboratorium efter de i § 1 nævnte bekendtgørelser, skal være ledsaget af skriftlig information om indsendelsen.
Stk. 2. Informationen skal indeholde oplysninger om: 1) arten af det indsendte materiale, 2) efter hvilken bekendtgørelse og paragraf prøven er udtaget, og 3) besætningsnummer på den besætning prøven er udtaget fra.
§ 3.§-link ↗
Ved indsendelse af prøvemateriale skal prøvens mærke være påført indsendelsessedlen.
Stk. 2. Som alternativ til stk. 1, kan der benyttes en stregkodemærkat med oplysninger om CHR-nr., ejerforhold og evt. andre forhold af betydning for prøvens identifikation.
§ 4.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2020.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1234 af 15. december 2011 om præparater og undersøgelser ved Dannmarks Tekniske Universitet ophæves.