Bekendtgørelse nr. 1441 · 2019

Historisk

Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning

Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning

Dokumentdato: 4. dec. 2019Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

Kapitel 1 · Anvendelsesområde og definitioner

§ 1.§-link ↗

Bekendtgørelsen fastsætter regler for dyrs velfærd, produktion og mærkning af mælk og mejeriprodukter, fersk og hakket kød samt tilberedt kød og kødprodukter fra dyrearter nævnt i bilag 1-4, som markedsføres under den frivillige dyrevelfærdsmærkningsordning (Dyrevelfærdsmærket), samt fastsætter regler for kontrol i de besætninger og virksomheder, som er tilmeldt Dyrevelfærdsmærket.

§ 2.§-link ↗

I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Belægningsgrad: Den samlede levende vægt pr. m2 friareal for de kyllinger, der er til stede samtidig i et hus, jf. definitionen heraf i lov om hold af slagtekyllinger. 2) Besætning: En samling af dyr af samme dyreart, som anvendes til et bestemt formål, som er knyttet til en bestemt geografisk beliggenhed, og som har en ejer i form af en juridisk eller fysisk person, jf. definitionen heraf i bekendtgørelse om registrering af besætninger i CHR. 3) CHR: Det Centrale Husdyrbrugsregister, jf. definitionen heraf i bekendtgørelse om registrering af besætninger i CHR. 4) Egenkontrol: Et system, som den ansvarlige for besætningen eller virksomheden anvender til løbende at sikre, at kravene er opfyldt, hvad angår dyrevelfærd, hvor relevant, og adskillelse og sporbarhed. 5) Egenkontrolprogram: En skriftlig beskrivelse af besætningens eller virksomhedens egenkontrol og af, hvordan egenkontrollens gennemførelse dokumenteres. 6) Flok: En gruppe kyllinger, som er anbragt i et hus, og er til stede i dette hus samtidig, jf. definitionen heraf i lov om hold af slagtekyllinger. 7) Friareal: Areal, som kyllingerne har permanent adgang til, jf. definitionen heraf i lov om hold af slagtekyllinger. 8) Frilandsæg: Hønseæg produceret i overensstemmelse med kravene til frilandsæg i henhold handelsnormerne for æg, jf. Kommissionens forordning (EF) nr. 589/2008 af 23. juni 2008 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår handelsnormer for æg. 9) Hus: Rum eller bygninger, hvori der holdes slagtekyllinger, jf. definitionen heraf i lov om hold af slagtekyllinger. 10) Kalv: Et kreatur på indtil seks måneder, jf. definitionen heraf i Rådets direktiv 2008/119/EF af 18. december 2008 om fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af kalve. 11) Kyllinger: Dyr af arten Gallus gallus fra klækning til kønsmodenhed, jf. definitionen heraf i lov om hold af slagtekyllinger. 12) Langsommere voksende race: Slagtekyllinger, hvor begge forældre er af langsommere voksende race, hvor gennemsnitlig daglig tilvækst (Average Daily Gain), jf. avlsselskabernes specifikationer på racen, er minimum 25 pct. mindre end Average Daily Gain for racen Ross 308. Hvor Average Daily Gain er angivet som et interval, anvendes gennemsnittet i beregningerne. 13) Overvågningsprogrammet for trædepudesvidninger: Den overvågning for trædepudesvidninger, der følger af bekendtgørelse om hold af slagtekyllinger og rugeægsproduktion, som sker på fjerkræslagterier. 14) Primærproducent: En person, der er ansvarlig for en besætning, der holder dyr under Dyrevelfærdsmærket. 15) Samlet dødelighed: Det antal kyllinger, der, på det tidspunkt, hvor kyllingerne udtages af et hus for at blive solgt eller slagtet, er døde siden indsættelsen i huset, herunder dem, der er blevet aflivet enten på grund af sygdom eller af andre grunde, divideret med det totale antal kyllinger, der blev indsat i huset, ganget med 100, jf. definitionen heraf i lov om hold af slagtekyllinger. 16) Slagtekyllinger: Kyllinger, som holdes med henblik på kødproduktion, jf. definitionen heraf i lov om hold af slagtekyllinger. 17) Slagteri: Slagteri eller slagtehus. 18) Slagtesvin: Svin, der vejer over 30 kg og opfedes med henblik på slagtning, jf. definitionen heraf i bekendtgørelse om mærkning, registrering og flytning af kvæg, svin, får eller geder. 19) Små racer: Kvægracer og krydsninger heraf, der som fuldt udvokset har en gennemsnitsvægt på mindre end 550 kg. 20) Store racer: Kvægracer og krydsninger heraf, der som fuldt udvokset har en gennemsnitsvægt på 550 kg eller derover. 21) Ungdyr: a) hundyr på seks måneder eller derover, som endnu ikke har kælvet (kvie), eller b) tyr på seks måneder eller derover i perioden, hvor dyret opfedes med henblik på slagtning eller avl, jf. definitionen heraf i bekendtgørelse af lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg. 22) Økologi: Produktionsmetode i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 834/2007 af 28. juni 2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2092/91.

Kapitel 2 · Krav til besætninger, herunder rugerier

§ 3. · Tilmelding til Dyrevelfærdsmærket§-link ↗

Tilmelding til Dyrevelfærdsmærket kan indgives af både en fysisk og en juridisk person og skal sendes til Fødevarestyrelsen.

Stk. 2. Ved ejerskifte af en besætning skal den nye ejer sende en ny tilmelding, jf. stk. 1, hvis dyr og produkter fra besætningen fortsat skal mærkes med Dyrevelfærdsmærket. Besætninger, der ikke er økologiautoriserede, skal auditeres, jf. § 10, og auditeringen skal ske inden to måneder efter ejerskiftet.

§ 4. · Tilmelding til Dyrevelfærdsmærket§-link ↗

Tilmeldingen skal indeholde følgende oplysninger: 1) Besætningens CHR-nr., besætningsnummer, evt. økologi-autorisationsnummer og besætningsejers kontaktoplysninger. 2) Hvilket niveau, jf. bilag 1-4, besætningen skal registreres på i CHR, og om det er hele besætningen, jf. § 5, der skal tilmeldes Dyrevelfærdsmærket. 3) For svinebesætninger, om den producerer pattegrise, smågrise eller slagtesvin og for kvægbesætninger, om den producerer kød eller mælk.

§ 5. · Tilmelding til Dyrevelfærdsmærket§-link ↗

Fødevarestyrelsen kan efter ansøgning give tilladelse til, at der i besætningen på samme tid holdes dyr af samme art, der produceres henholdsvis ikke produceres under Dyrevelfærdsmærket, hvis dyrene holdes i enheder, der er adskilte fra hinanden og adskillelsen beskrives i egenkontrolprogrammet. Fødevarestyrelsen fastsætter betingelserne herfor i tilladelsen.

Stk. 2. Fødevarestyrelsen kan også tillade, at der på den samme besætning holdes dyr på forskellige niveauer af Dyrevelfærdsmærket. Fødevarestyrelsen fastsætter betingelserne herfor i tilladelsen.

§ 6. · Tildeling af niveauer for produktion af Dyrevelfærdsmærket i CHR§-link ↗

Fødevarestyrelsen tildeler besætningen det relevante niveau af Dyrevelfærdsmærket i CHR, når Fødevarestyrelsen har konstateret, at produktionen er tilrettelagt og gennemføres efter bestemmelserne i denne bekendtgørelse.

§ 7. · Rugeriers egenkontrol og egenkontrolprogram§-link ↗

Rugerier, der leverer til primærproducenter under Dyrevelfærdsmærket, er forpligtet til at sikre adskillelse og sporbarhed for æg og kyllinger af langsommere voksende racer fra andre racer. Denne adskillelse og sporbarhed skal fremgå af egenkontrolprogrammet. Som led i egenkontrollen skal eventuelle afvigelser, og de dertil knyttede korrigerende handlinger dokumenteres skriftligt.

Stk. 2. Dokumentation for egenkontrollen, herunder adskillelse og sporbarhed, skal opbevares af rugeriet i et år, og dokumentationen skal til enhver tid være tilgængelig for Fødevarestyrelsen.

§ 8. · Primærproducenters egenkontrol og egenkontrolprogram§-link ↗

Primærproducenter skal, ud over de dyrevelfærdsmæssige krav fastsat i den til enhver tid gældende lovgivning, opfylde de fastsatte dyrevelfærdsmæssige grundkrav i niveau 1 og for niveau 2 og 3 supplerende krav for 1) svin i bilag 1, 2) slagtekyllinger i bilag 2, 3) kvægbesætninger, der producerer kød i bilag 3, eller 4) kvægbesætninger, der producerer mælk i bilag 4.

Stk. 2. Hvis primærproducenten halekuperer svin eller holder svin, der er halekuperede, skal primærproducenten forud herfor skriftligt meddele Fødevarestyrelsen dette, samt hvor længe primærproducenten påtænker, at dette skal stå på.

§ 9. · Primærproducenters egenkontrol og egenkontrolprogram§-link ↗

Primærproducenter, som vil have deres besætning omfattet af Dyrevelfærdsmærket, skal, udover at opfylde kravene i § 8, etablere et egenkontrolprogram og gennemføre egenkontrol. Som led i egenkontrollen skal eventuelle afvigelser i relation til Dyrevelfærdsmærket, og de dertil knyttede korrigerende handlinger, dokumenteres skriftligt. Hvis der i besætningen indgår dyr, som ikke er under Dyrevelfærdsmærket, jf. § 5, stk. 1, eller der indgår dyr på forskellige niveauer under Dyrevelfærdsmærket, jf. § 5, stk. 2, skal dette fremgå af egenkontrollen. For kvægbesætninger, der producerer kød eller mælk, skal handlingsplan vedr. dødelighed i besætningen, jf. grundkrav i bilag 3 eller 4 fremgå af egenkontrolprogrammet.

Stk. 2. Primærproducenter er forpligtet til udelukkende at lade dyr indgå i Dyrevelfærdsmærket, som har levet hele livet under Dyrevelfærdsmærket, jf. dog § 13, stk. 1 eller 2, eller § 14.

Kapitel 3 · Attestering, auditering og kontrol af besætninger

§ 10. · Attestering og auditering af konventionelle besætninger§-link ↗

Primærproducenten må først levere under Dyrevelfærdsmærket, når et inspektionsorgan eller Fødevarestyrelsen har attesteret, at besætningen opfylder de relevante krav i § 8, stk. 1, samt de i § 7 eller 9 fastsatte betingelser for at producere under Dyrevelfærdsmærket, og denne attestering er registreret i CHR.

Stk. 2. Når et inspektionsorgan har attesteret en besætning, jf. stk. 1, skal inspektionsorganet indberette det til Fødevarestyrelsen med angivelse af besætningsejerens navn og adresse samt besætningens CHR-nr. og hvilket niveau, jf. § 8, besætningen er attesteret til.

Stk. 3. Primærproducenter skal auditeres én gang om året.

Stk. 4. Dokumentation for egenkontrollen, herunder adskillelse og sporbarhed, attesteringen og auditeringen skal opbevares af primærproducenten i et år, og dokumentationen skal til enhver tid være tilgængelig for Fødevarestyrelsen.

Stk. 5. Udgifter til auditering og attestering afholdes af primærproducenten.

§ 11. · Krav til inspektionsorganet§-link ↗

Attestering og auditering, jf. § 10, stk. 1 og 3, skal foretages af et certificeret inspektionsorgan eller af Fødevarestyrelsen. Det certificerede inspektionsorgan skal være akkrediteret af et akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af EA's (European co-operation for Accreditation) multilaterale aftale om gensidig anerkendelse.

Stk. 2. For at kunne foretage attestering og auditering er det endvidere en betingelse, at inspektionsorganet eller Fødevarestyrelsen gennemfører mindst 20 pct. af auditeringerne under Dyrevelfærdsmærket uanmeldt.

Stk. 3. Første gang et inspektionsorgan indberetter attestering af en besætning, jf. § 10, stk. 2, skal inspektionsorganet tillige fremsende dokumentation for, at det er certificeret i overensstemmelse med stk. 1, samt forpligte sig til at gennemføre uanmeldt auditering, jf. stk. 2.

Stk. 4. Observerer inspektionsorganet forhold, som giver grund til at antage, at der er sket overtrædelser af reglerne for Dyrevelfærdsmærket, skal inspektionsorganet uden unødigt ophold informere Fødevarestyrelsen om dette, med mindre der er tale om en mindre væsentlig overtrædelse, som den ansvarlige primærproducent retter op på straks.

§ 12. · Kontrol med økologiautoriserede besætninger§-link ↗

Økologiautoriserede svine- og slagtekyllingebesætninger anses for at overholde kravene til at producere til niveau 3 under Dyrevelfærdsmærket. Økologiautoriserede kvægbesætninger anses for at overholde kravene til at producere til niveau 2 under Dyrevelfærdsmærket, eller niveau 3, dersom kravene til niveau 3 er opfyldt. Primærproducenter på økologiautoriserede besætninger, anses kun for at overholde kravene til at producere under Dyrevelfærdsmærket, så længe besætningen er økologiautoriseret.

Stk. 2. Ved tilmeldingen til Dyrevelfærdsmærket accepterer primærproducenten tillige at overholde kravene vedrørende transporttid, jf. henholdsvis bilag 1-4. Økologiautoriserede kvægbesætninger accepterer tillige at overholde kravet om ikke at anvende bindestald, jf. bilag 3 eller 4.

Stk. 3. Økologiautoriserede besætninger tilmeldt Dyrevelfærdsmærket, skal ikke auditeres og attesteres i henhold til § 7, da kontrollen med kravene i henhold til bekendtgørelsen varetages af Landbrugsstyrelsen i tilknytning til økologikontrollen.

Kapitel 4 · Tidspunkt for levering under Dyrevelfærdsmærket for kvægbesætninger

§ 13. · Konventionelle kvægbesætninger§-link ↗

Konventionelle kvægbesætninger, der producerer kød eller mælk, må påbegynde levering til producent henholdsvis slagteri eller mejeri, når samtlige følgende kriterier er opfyldt: 1) Det i CHR er registreret, hvilket niveau i Dyrevelfærdsmærket besætningen må levere til, jf. § 6. 2) Besætningen opfylder de i § 8, stk. 1, nævnte krav og betingelser. 3) Besætningen a) det seneste år har været og fortsat er underlagt et kontrolsystem, hvor indholdet i kontrolsystemet som minimum er sammenlignelig med det relevante niveau af Dyrevelfærdsmærket, som besætningen ønsker at være tilmeldt på, og at kontrolsystemet kontrolleres af et certificeret inspektionsorgan, der opfylder kravene i § 11, stk. 1, 2. punktum, eller b) er auditeret, jf. § 10 og det dyr, der skal leveres, har levet hele livet eller 1 år under dyrevelfærdsmærkningsordningen, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. For konventionelle kvægbesætninger, der producerer mælk, som ikke er underlagt et kontrolsystem, jf. stk. 1, nr. 3, litra a, må besætningen påbegynde levering til mejeri, når stk. 1, nr. 1 og 2, er opfyldt og besætningen er auditeret, jf. § 10.

§ 14. · Økologiautoriserede kvægbesætninger§-link ↗

Økologiautoriserede besætninger, som opfylder de i § 8, stk. 1, og § 9 nævnte krav og betingelser, må, efter registrering af niveau i Dyrevelfærdsmærket i CHR, jf. § 6, påbegynde levering til primærproducent, slagteri eller mejeri, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Når dyret opfylder reglerne for økologisk produktion, jf. bekendtgørelse om økologisk jordbrugsproduktion m.v., må dyret sælges til primærproducent, slagteri eller mejeri under Dyrevelfærdsmærket.

Kapitel 5 · Krav til og kontrol af slagterier

§ 15.§-link ↗

Slagterier, som vil slagte dyr eller markedsføre kød under Dyrevelfærdsmærket, skal forinden anmelde denne aktivitet til registrering hos Fødevarestyrelsen, jf. § 15, stk. 1, i bekendtgørelse om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder m.v.

Stk. 2. Slagterier, som er registreret til at slagte dyr eller markedsføre kød under Dyrevelfærdsmærket, skal som led i deres egenkontrol have skriftlige procedurer, som sikrer, at samtlige følgende kriterier er opfyldt: 1) Der er adskillelse og sporbarhed for henholdsvis dyr og kød, omfattet af Dyrevelfærdsmærket. 2) Transporttiden til slagtning for svin eller kvæg på maksimalt otte timer eller for slagtekyllinger maksimalt seks timer, er overholdt. 3) For svineslagterier, at de kun markedsfører kød under Dyrevelfærdsmærket fra svin, der ikke er halekuperede eller fra svin uden halebid. 4) For fjerkræslagterier, at de kun markedsfører kød under Dyrevelfærdsmærket a) fra besætninger, der lever op til kravet om dødelighed, b) fra slagtekyllinger, der er af langsommere voksende race, c) fra slagtekyllinger, hvor belægningsgraden er overholdt, og d) fra slagtekyllinger, hvor scoren i overvågningsprogrammet for trædepudesvidninger er inden for grænsen.

Stk. 3. Dokumentation for egenkontrollen, herunder adskillelse og sporbarhed, skal opbevares af slagteriet i et år, og dokumentationen skal til enhver tid være tilgængelig for Fødevarestyrelsen.

Stk. 4. Bliver et slagteri opmærksom på forhold, som giver grund til at antage, at der er sket overtrædelser af reglerne for Dyrevelfærdsmærket, skal slagteriet uden unødigt ophold informere Fødevarestyrelsen om dette.

§ 16.§-link ↗

For kontrol af slagterier med overholdelse af betingelserne i Dyrevelfærdsmærket finder reglerne i den gebyrfinansierede kontrol anvendelse, jf. bekendtgørelse om betaling for kontrol af fødevarer, foder og levende dyr m.v.

Kapitel 6 · Krav til og kontrol af øvrige virksomheder, herunder mejerier

§ 17.§-link ↗

Engrosvirksomheder, der ikke er omfattet af kapitel 5, og detailvirksomheder, der vil opskære eller hakke fersk kød, fremstille tilberedt kød eller kødprodukter eller mejerier, der vil fremstille mejeriprodukter eller foretage indpakning af denne type produkter, og der vil mærke produkterne omfattet af Dyrevelfærdsmærket, skal forinden anmelde denne aktivitet til Fødevarestyrelsen, jf. § 15, stk. 2 i bekendtgørelse om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder m.v.

Stk. 2. Virksomheder skal som led i egenkontrollen have skriftlige procedurer, som sikrer adskillelse fra produkter, der ikke er omfattet af Dyrevelfærdsmærket og sporbarhed for fersk kød, hakket kød, tilberedt kød eller kødprodukter eller for mejeriprodukter, som er omfattet af Dyrevelfærdsmærket.

Stk. 3. Virksomheder skal opbevare dokumentation for adskillelse og sporbarhed i et år.

Stk. 4. Bliver en virksomhed opmærksom på forhold, som giver grund til at antage, at reglerne for Dyrevelfærdsmærket ikke bliver overholdt, skal virksomheden uden unødigt ophold informere Fødevarestyrelsen om dette.

§ 18.§-link ↗

For kontrol af virksomhederne omfattet af § 17, stk. 1 med overholdelse af betingelserne i Dyrevelfærdsmærket finder reglerne i den gebyrfinansierede kontrol anvendelse, jf. bekendtgørelse om betaling for kontrol af fødevarer, foder og levende dyr m.v.

Kapitel 7 · Krav til dyr og produkter fra andre lande

§ 19.§-link ↗

Forud for markedsføring under Dyrevelfærdsmærket af rugeæg, levende dyr, fersk kød, hakket kød eller tilberedt kød eller mejeriprodukter, kødprodukter indeholdende kød fra andre lande eller mejeriprodukter indeholdende mælk fra andre lande, godkender Fødevarestyrelsen, at dyrene eller produkterne kan markedsføres under Dyrevelfærdsmærket.

Stk. 2. Fødevarestyrelsen godkender, at dyrene eller produkterne markedsføres under Dyrevelfærdsmærket, når den for indførslen til Danmark ansvarlige virksomhed i relevant omfang har dokumenteret, 1) at primærproducenten opfylder de krav, der som minimum er sammenlignelige med de i § 7, eller §§ 8 og 9, nævnte krav, 2) at økologiautoriserede primærproducenter opfylder de krav, der som minimum er sammenlignelige med de i § 12, nævnte krav, 3) at slagterier opfylder de krav, der som minimum er sammenlignelige med de i § 15, stk. 2, nævnte krav, eller at mejerier opfylder de krav, der som minimum er sammenlignelige med de i § 17, stk. 2, nævnte krav, og 4) at der i oprindelseslandet er kontrol med primærproduktionen henholdsvis rugerier, slagterier, mejerier og øvrige involverede virksomheder, som med hensyn til omfang, troværdighed og uafhængighed er sammenlignelig med kravene i § 10, § 12, § 15, eller § 17.

Stk. 3. I det omfang den i stk. 2, nr. 4, nævnte kontrol gennemføres af myndigheder i oprindelseslandet, er de i bestemmelsen fastsatte betingelser med hensyn til kontrol opfyldt.

§ 20.§-link ↗

Virksomheder, herunder slagterier og mejerier, som vil indføre de dyr og produkter i medfør af § 19 , skal være registreret hos Fødevarestyrelsen i henhold til § 15 eller § 17 og som led i egenkontrollen løbende sikre, at betingelserne, jf. § 19, stk. 2, til stadighed er opfyldt.

Stk. 2. Får virksomheder, herunder slagterier og mejerier, kendskab til forhold, som giver grundlag for at antage, at betingelserne for en godkendelse efter § 19 ikke er opfyldt, skal virksomheden uden unødigt ophold informere Fødevarestyrelsen om dette.

Kapitel 8 · Mærkning og markedsføring

§ 21.§-link ↗

Besætninger, herunder rugerier, der er tilmeldt Dyrevelfærdsmærket, og virksomheder, herunder slagterier mejerier, der er registreret til at anvende Dyrevelfærdsmærket må ved mærkning og markedsføring anvende det for det enkelte niveau relevante logo, jf. bilag 5. Det relevante logo med dertil knyttede betegnelser og angivelser må alene anvendes på de af Fødevarestyrelsen fastsatte vilkår og betingelser, jf. stk. 5.

Stk. 2. Fersk kød, hakket kød, tilberedt kød, kødprodukter og mejeriprodukter må mærkes med det for det enkelte niveau relevante logo, når alt animalsk indhold i produktet opfylder kravene til det pågældende niveau, idet der dog, hvor der indgår mejeriprodukter eller kød på forskellige niveauer af Dyrevelfærdsmærket, jf. bilag 1-4, kun må mærkes med det relevante laveste niveau af Dyrevelfærdsmærket.

Stk. 3. Fersk kød, hakket kød, tilberedt kød, kødprodukter og mejeriprodukter må mærkes med det for det enkelte niveau relevante logo, når alt animalsk indhold i produktet opfylder kravene til det pågældende niveau, idet der dog kan anvendes tarme, gelatine og kollagen af anden oprindelse, fisk samt frilandsæg.

Stk. 4. Fersk kød, hakket kød, tilberedt kød, kødprodukter, færdigretter, m.v. og mejeriprodukter må udover de i stk. 2, nævnte tilfælde mærkes med det relevante logo, når vægtindholdet af det dyrevelfærdsmærkede kød eller mejeriprodukt udgør mindst 75 pct. af det samlede animalske indhold i det færdige produkt, og de øvrige animalske ingredienser opfylder kravene til økologi, idet der dog må anvendes tarme, gelatine og kollagen af anden oprindelse, som ikke er økologisk, fisk, som ikke er økologiske, eller frilandsæg.

§ 22.§-link ↗

Vilkår og betingelser for anvendelsen af logoet med dertil knyttede betegnelser og angivelser vil være tilgængelig på Fødevarestyrelsens hjemmeside. Dette materiale vil endvidere kunne blive tilsendt ved skriftlig henvendelse til Fødevarestyrelsen. Den grafiske udformning af Dyrevelfærdsmærket, som må benyttes, fremgår af bilag 5 samt tilhørende designmanual, der findes på Fødevarestyrelsens hjemmeside.

Stk. 2. Det er ikke tilladt at anvende Dyrevelfærdsmærkets logoer med dertil knyttede betegnelser og angivelser på produkter m.v., der ikke opfylder de i bekendtgørelsen fastsatte krav.

Stk. 3. Det er ikke tilladt at anvende et logo, symbol, anden mærkning, betegnelser eller angivelser, der kan forveksles med de i stk. 1 nævnte logoer med dertil knyttede betegnelser og angivelser, på en måde, der er egnet til at vildlede forbrugerne eller andre virksomheder.

Stk. 4. Dyrevelfærdsmærket må herudover anvendes i forbindelse med oplysning om og undervisning i dyrevelfærd.

Kapitel 9 · Ejerskifte af besætning, ophør med deltagelse i og udelukkelse fra Dyrevelfærdsmærket

§ 23.§-link ↗

Ved ejerskifte af en besætning skal den nye ejer sende en ny tilmelding, jf. kapitel 2, hvis dyr fra besætningen fortsat skal mærkes med Dyrevelfærdsmærket.

§ 24.§-link ↗

Primærproducenter, og virksomheder, herunder slagterier og mejerier, som ikke længere ønsker at være tilmeldt Dyrevelfærdsmærket, skal meddele dette skriftligt til Fødevarestyrelsen.

Stk. 2. De skal endvidere oplyse dato for, hvornår de ikke længere fremover producerer eller leverer under Dyrevelfærdsmærket, og i egenkontrolprogrammet beskrive, hvordan de i en eventuel overgangsperiode sikrer adskillelse af dyr under Dyrevelfærdsmærket, fra øvrige dyr. Fødevarestyrelsen kan fastsætte yderligere betingelser herfor.

Stk. 3. Primærproducenter skal oplyse deres aftager om datoen for, hvornår denne ikke længere producerer eller leverer under Dyrevelfærdsmærket.

§ 25.§-link ↗

Fødevarestyrelsen kan udelukke primærproducenter fra at producere under Dyrevelfærdsmærket, 1) hvis de ikke overholder de for den pågældende producent relevante krav eller betingelser, jf. § 3, stk. 2, §§ 5, 7-10, 12, 13, eller 14, 2) hvis de mærker eller markedsfører i strid med § 21 fra Dyrevelfærdsmærket, 3) hvis scoren i overvågningsprogrammet for trædepudesvidninger i en flok er 81 eller derover, eller i tre på hinanden følgende flokke fra samme hus er 41-80 pr. flok, eller 4) hvis de er tilmeldt Dyrevelfærdsmærket som økologiautoriseret besætning, jf. § 12, stk. 1, og besætningen ikke længere er økologiautoriserede.

Stk. 2. Fødevarestyrelsen kan udelukke virksomheder, herunder slagterier og mejerier, som ikke overholder § 15, § 17, § 20 eller mærker eller markedsfører i strid med § 21, fra Dyrevelfærdsmærket.

Stk. 3. Fødevarestyrelsen kan tilbagekalde en godkendelse, givet i medfør af § 19 til markedsføring under Dyrevelfærdsmærket, hvis betingelserne for godkendelsen, jf. § 19, stk. 2, ikke er opfyldt.

Kapitel 10 · Ekstra kontrol og straf

§ 26.§-link ↗

Gennemfører Fødevarestyrelsen kontrol som opfølgning på en indberetning efter § 25, stk. 1, nr. 3, eller indberetning om en mulig overtrædelse af krav eller betingelser i medfør af § 11, stk. 4, § 15, stk. 4, § 17, stk. 4, eller § 20, stk. 2, og bekræftes det ved denne kontrol, at der er tale om en overtrædelse, skal den for overtrædelsen ansvarlige primærproducent eller virksomhed betale for denne kontrol i overensstemmelse med de til enhver tid gældende regler om betaling for ekstra kontrol i bekendtgørelse om betaling for kontrol af fødevarer, foder og levende dyr m.v.

Stk. 2. Fødevarestyrelsen vurderer på baggrund af de indberetninger, som modtages fra embedsdyrlægerne, jf. § 15, stk. 4, om der er behov for at foretage et kontrolbesøg i besætningen, eller om forholdene kan søges udbedret ved en skriftlig henvendelse til primærproducenten. En sådan henvendelse kan eventuelt indeholde påbud om enten at rette op på forholdene eller at udarbejde en nærmere redegørelse for tiltag, som er nødvendige for at udbedre de påpegede forhold. Redegørelsen indeholder som minimum en beskrivelse af indsatsområder og et forslag til en tidsplan for gennemførelsen af nødvendige tiltag. I sådanne tilfælde skal Fødevarestyrelsen løbende vurdere, om der opstår behov for at foretage et kontrolbesøg i bedriften.

§ 27.§-link ↗

Med mindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning straffes med bøde den, der overtræder § 22, stk. 1 eller 2.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Kapitel 11 · Overgangsregler og ikrafttrædelse

§ 28.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2020.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1220 af 23. oktober 2018 om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning ophæves.

Stk. 3. Bekendtgørelsen finder tillige anvendelse for primærproducenter, slagterier og øvrige virksomheder, som per 31. december 2019 producerer eller leverer under Dyrevelfærdsmærket, jf. bekendtgørelse nr. 1220 af 23. oktober 2018 om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning, bekendtgørelse nr. 1369 af 1. december 2017 om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning, eller bekendtgørelse nr. 225 af 6. marts 2017 frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød.