§ 1.§-link ↗
Vildthåndteringsvirksomheder skal efter Fødevarestyrelsens anvisning lade udtage og indsende prøver af fjervildt til undersøgelse for aviær influenza.
Stk. 2. Prøverne skal indsendes til det nationale referencelaboratorium eller et officielt laboratorium, der af Fødevarestyrelsen er udpeget til at foretage den pågældende analyse.
§ 2.§-link ↗
Udgifterne til udtagelse, indsendelse og undersøgelse af de i § 1, stk. 1, nævnte prøver afholdes af Fødevarestyrelsen.
§ 3.§-link ↗
Den, der overtræder § 1 straffes med bøde.
Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 4.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2020.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 116 af 8. februar 2007 om overvågning for aviær influenza hos vilde fugle ophæves.