Bekendtgørelse nr. 1222 · 2019

Historisk

Bekendtgørelse om nedsættelse af færgetakster for biler, passagerer m.v. til og fra visse øer

Bekendtgørelse om nedsættelse af færgetakster for biler, passagerer m.v. til og fra visse øer

Dokumentdato: 22. nov. 2019Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

Kapitel 1 · Overordnet ramme

§ 1.§-link ↗

Social- og indenrigsministeren yder et årligt tilskud til nedsættelse af færgetakster for biler, passagerer m.v. til og fra visse øer, jf. § 21 b, stk. 1, 1. pkt., i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner. Private færger kan, jf. lovens § 21 b, stk. 1, 2. pkt., modtage tilskud gennem en kommune.

Stk. 2. Social- og Indenrigsministeriet giver senest den 1. juli i året forud for tilskudsåret kommunalbestyrelsen meddelelse om tilskudsbeløbet til nedsættelse af færgetakster for biler, passagerer m.v.

Stk. 3. Tilskuddet efter stk. 1 anvendes til nedsættelse af færgetaksten på de færgeruter, der fremgår af bilag 1.

Kapitel 2 · Fordelingsnøgle

§ 2.§-link ↗

Social- og Indenrigsministeriet beregner med virkning fra den 1. januar 2019 en forholdsmæssig fordeling af 83 mio. kr. mellem kommunerne på grundlag af et teknisk beregnet tilskudsbehov for de enkelte færgeruter. Det teknisk beregnede tilskudsbehov udgør differencen mellem omsætningen for passagerbefordring i 2016/2017 (opreguleret til 2019 pris- og lønniveau) i tilskudsperioden, jf. stk. 2, og en teknisk beregning af den samlede billetindtægt i samme periode beregnet efter bestemmelserne i stk. 3.

Stk. 2. Tilskudsperioden, der anvendes ved de tekniske beregninger af tilskudsbehovet efter stk. 1, afgrænses til april, maj, juni, de sidste to tredjedele af august, september, oktober og den første halvdel af november.

Stk. 3. Taksterne, der lægges til grund for de tekniske beregninger af den samlede billetindtægt efter stk. 1, udgør pr. kilometer 1,35 kr. for gående, 3,84 kr. for personbil, 1,35 kr. for cykel, 1,93 kr. for motorcykel, 3,84 kr. for campingvogn, 3,84 kr. for autocampere og 6,49 kr. for bus. Desuden indregnes en grundpris på 21,25 kr. for en returbillet pr. passa‌ger i de tekniske beregninger.

Stk. 4. Hvis det teknisk beregnede tilskudsbehov ligger under 20 pct. af en færgerutes omsætning i 2016/2017 (opreguleret til 2019 pris- og lønniveau) i den tilskudsperiode, der er afgrænset i stk. 2, hæves tilskuddet, så det svarer til 20 pct. af færgerutens omsætning i samme periode.

Stk. 5. Tilskuddet reguleres fra tilskudsåret 2020 én gang årligt med den forventede pris- og lønudvikling for den kommunale sektor.

Kapitel 3 · Tilskud som kompensation ved ændret fordelingsnøgle

§ 3.§-link ↗

Social- og Indenrigsministeriet beregner med virkning fra den 1. januar 2019 en forholdsmæssig fordeling af 5,3 mio. kr. mellem de kommuner, som står til et tab i tilskud som følge af, at fordelingsnøglen ændres med udgangspunkt i opdaterede trafik- og omsætningstal, jf. § 2, stk. 1. Tilskud som kompensation til en kommune beregnes som forskellen mellem et teknisk beregnet tilskudsbehov for de enkelte færgeruter efter bestemmelserne i § 2 og tilskuddet i 2018 (opreguleret til 2019 pris- og lønniveau).

Stk. 2. Kompensationen reguleres fra tilskudsåret 2020 én gang årligt med den forventede pris- og lønudvikling for den kommunale sektor.

Kapitel 4 · Administration af ordningen

§ 4.§-link ↗

Det påhviler kommunalbestyrelsen at tilrettelægge en ordning, som giver færgeoperatøren mulighed for at nedsætte færgetakster for biler, passagerer m.v.

Stk. 2. For kommuner med små øer påhviler det kommu‌nalbestyrelsen at sikre, at ordningen udformes i dialog med lokale repræsentanter for øen.

Stk. 3. Kommuner med små øer kan anvende tilskuddet til nedsættelse af færgetakster for biler, passagerer mv. hele året inden for en samlet tidsramme på maksimalt 46 uger opgjort på ugebasis i det pågældende kalenderår.

Stk. 4. De små øer nævnt i stk. 2 og 3 omfatter Agersø, Anholt, Askø, Avernakø, Barsø, Birkholm, Bjørnø, Bågø, Drejø, Egholm, Endelave, Fejø, Femø, Fur, Hjarnø, Hjortø, Lyø, Nekselø, Omø, Orø, Sejerø, Skarø, Strynø, Tunø, Venø og Årø.

Stk. 5. Fanø, Læsø, Samsø og Ærø Kommuner kan anvende tilskuddet til nedsættelse af færgetakster for biler, passa‌ger m.v. hele året med undtagelse af perioden fra den sidste lørdag i juni måned og 6 uger frem, inkl. lørdag og søndag i umiddelbar forlængelse heraf.

Stk. 6. Tilskuddet kan alene anvendes til nedsættelse af færgetakster for biler, passagerer m.v., jf. dog stk. 7.

Stk. 7. Det påhviler kommunalbestyrelsen at sikre, at eventuelt overskydende midler anvendes i det efterfølgende kalenderår til nedsættelse af færgetakster på passager­om‌rå‌det.

Kapitel 5 · Passagerbefordring

§ 5.§-link ↗

Ordningen omfatter passagerbefordring på færger, som er i rutefart til og fra de omfattede øer, jf. bilag 1.

§ 6.§-link ↗

Ordningen omfatter følgende former for passagerbe‌fordring: 1) Biler. 2) Passagerer. 3) Busser. 4) Campingvogne. 5) Autocampere. 6) Motorcykler, knallerter m.v. 7) Cykler m.v.

Kapitel 6 · Opfølgningsredegørelse

§ 7.§-link ↗

Det påhviler kommunalbestyrelsen hvert år at udar‌bejde en opfølgningsredegørelse om, hvorledes tilskuddet til nedsættelse af færgetakster for biler, passagerer m.v. er anvendt i det forudgående regnskabsår.

§ 8.§-link ↗

Kommunalbestyrelsens opfølgningsredegørelse skal indeholde følgende oplysninger: 1) Færgetakster for de enkelte billettyper i det pågældende regnskabsår, ekskl. moms. 2) Anvendelsen af tilskuddet for det pågældende regnskabsår specificeret på de enkelte billettyper, ekskl. moms. 3) Anvendelsen af eventuelt overskydende midler fra det forudgående regnskabsår, ekskl. moms. 4) For kommuner med små øer oplyses de tidsperioder, hvor tilskuddet er anvendt i det pågældende kalenderår, jf. § 4, stk. 3. 5) Andre oplysninger, som kommunen finder relevante.

Stk. 2. I de tilfælde, hvor tilskuddet udgør 1 mio. kr. eller derover, skal opfølgningsredegørelsen for kommunale fær‌geruter være ledsaget af en erklæring fra kommunens re‌visor om, at de anførte oplysninger i stk. 1, nr. 1-4, er opgjort korrekt.

Stk. 3. I de tilfælde, hvor tilskuddet udgør mindre end 1 mio. kr., skal opfølgningsredegørelsen for kommunale fær‌geruter være ledsaget af en påtegning fra kommunalbes‌ty‌relsen om opfølgningsredegørelsens rigtighed.

Stk. 4. Opfølgningsredegørelsen skal for private fær‌‌geruter være ledsaget af en erklæring fra den private færgeoperatørs revisor om, at de anførte oplysninger i stk. 1, nr. 1-4, er opgjort korrekt.

Stk. 5. Opfølgningsredegørelsen for et givent regnskabsår med ledsagende revisorerklæring eller påtegning fra kommunalbestyrelsen, jf. stk. 2-4, indsendes til Social- og Indenrigsministeriet inden udgangen af august måned i det efterfølgende år.

§ 9.§-link ↗

Tildeling af tilskud til nedsættelse af færgetakster for biler, passagerer m.v. forudsætter, at kommunalbestyrelsens seneste opfølgningsredegørelse på tilfredsstillende vis godtgør, at tilskuddet i det pågældende regnskabsår er anvendt efter formålet.

Kapitel 7 · Kompensation for afgiftsmæssige konsekvenser

§ 10.§-link ↗

Social- og indenrigsministeren kan yde kompensation til kommuner for afgiftsmæssige konsekvenser for den enkelte færgerute som følge af, at et tilskud til nedsættelse af færgetakster for biler, passagerer m.v. til og fra visse øer, jf. § 1, stk. 1, er omfattet af momslovens anvendelsesområ‌de, jf. § 21 b, stk. 10, i lov om kommunal udligning og ge‌nerelle tilskud til kommuner.

Stk. 2. Udbetaling af kompensation er betinget af, at kommunalbestyrelsen har udarbejdet et særskilt regnskab for den pågældende færgerute for regnskabsåret 2016, som viser den øgede afgiftsbelastning.

§ 11.§-link ↗

Det særskilte regnskab, jf. § 10, stk. 2, skal indehol‌de følgende oplysninger: 1) En faktisk opgørelse for regnskabsåret 2016 af købs- og salgsmomsens størrelse, lønsumsafgiften og godtgø‌relse af energiafgifter, hvor tilskuddet, jf. § 1, stk. 1, medregnes til momsgrundlaget. 2) En fiktiv beregnet opgørelse for regnskabsåret 2016 af købs- og salgsmomsens størrelse, lønsumsafgiften og godtgørelse af energiafgifter for regnskabsåret 2016, hvor tilskuddet, jf. § 1, stk. 1, ikke medregnes til momsgrundlaget. 3) En opgørelse af den øgede afgiftsbelastning for regnskabsåret 2016 svarende til forskellen mellem opgørelserne, jf. nr. 1 og 2. 4) En opgørelse af tilskuddets fordeling på henholdsvis momspligtige - og ikke-momspligtige aktiviteter.

Stk. 2. Det særskilte regnskab skal for kommunale fær‌geruter være ledsaget af en erklæring fra kommunens re‌vi‌sor om, at de anførte oplysninger i stk. 1, nr. 1-4, er opgjort korrekt.

Stk. 3. Det særskilte regnskab skal for private færgeruter være ledsaget af en erklæring fra den private færgeoperatørs revisor om, at de anførte oplysninger i stk. 1, nr. 1-4, er opgjort korrekt.

§ 12.§-link ↗

Kompensationens størrelse fastsættes på baggrund af det særskilte regnskab, jf. § 11.

Stk. 2. For regnskabsåret 2017 og frem udbetales med udgangspunkt i den øgede afgiftsbelastning for regnskabsåret 2016, jf. § 11, stk. 1, nr. 3, en forholdsmæssig beregnet kompensation, hvor der korrigeres for ændringer i størrelsen af tilskud til nedsættelse af færgetakster for biler, passagerer m.v.

Stk. 3. Kompensationen reguleres fra tilskudsåret 2020 én gang årligt med den forventede pris- og lønudvikling for den kommunale sektor.

§ 13.§-link ↗

I forhold til den del af tilskuddet, der kan henføres til momspligtige aktiviteter, ydes der en supplerende kompensation på 33,3 pct. af den øgede afgiftsbelastning, der følger af, at kompensationen efter § 10, stk. 1, er omfattet af momslovens anvendelsesområde.

Kapitel 8 · Ikrafttræden

§ 14.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. december 2019.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 868 af 26. august 2019 om nedsættelse af færgetakster for biler, passagerer m.v. til og fra visse øer ophæves.