§ 1.§-link ↗
Miljøstyrelsen er godkendende myndighed og markedsovervågningsmyndighed, jf. artikel 5 – 7 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1628 af 14. september 2016 om krav vedrørende emissionsgrænser for forurenende luftarter og partikler for og typegodkendelse af forbrændingsmotorer til mobile ikke-vejgående maskiner, om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012 og (EU) nr. 167/2013 og om ændring og ophævelse af direktiv 97/68/EF.
§ 2.§-link ↗
Miljøstyrelsen fører tilsyn med overholdelsen af reglerne i den i § 1 nævnte forordning i overensstemmelse med forordningens og lovens regler herom.
§ 3.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. oktober 2019.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1458 af 7. december 2015 om begrænsning af luftforurening fra mobile ikke-vejgående maskiner m.v. ophæves.