§ 1. · Årsgebyr§-link ↗
Erhvervsstyrelsen opkræver et årligt gebyr til finansiering af regnskabskontrollen med følgende virksomheder: 1) Virksomheder omfattet af årsregnskabsloven, som har kapitalandele, gældsinstrumenter eller andre værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land. 2) Virksomheder fra lande uden for EU/EØS, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i Danmark, og som er underlagt dansk regnskabskontrol, men ikke underlagt Finanstilsynets tilsyn, jf. § 1, stk. 4, og § 213, stk. 7, i lov om kapitalmarkeder.
§ 2. · Årsgebyr§-link ↗
Årsgebyret udgør: 1) 16.000 kr. for virksomheder, hvis markedsværdi af de værdipapirer, som er optaget til handel, er på under 250 mio. kr. pr. balancedagen i det på opkrævningsdagen senest afsluttede regnskabsår. 2) 33.000 kr. for virksomheder, hvis markedsværdi af de værdipapirer, som er optaget til handel, er på 250 mio. kr. eller derover, men under 1 mia. kr. pr. balancedagen i det på opkrævningsdagen senest afsluttede regnskabsår. 3) 49.000 kr. for virksomheder, hvis markedsværdi af de værdipapirer, som er optaget til handel, er på mindst 1 mia. kr. pr. balancedagen i det på opkrævningsdagen senest afsluttede regnskabsår.
§ 3. · Opkrævning§-link ↗
Årsgebyret opkræves hos virksomheder, som har kapitalandele, gældsinstrumenter eller andre værdipapirer optaget til handel, jf. § 1, nr. 1 eller 2, den 1. januar i opkrævningsåret.
§ 4. · Opkrævning§-link ↗
Erhvervsstyrelsen opkræver årsgebyret i april, og gebyret forfalder til betaling den 1. maj hvert år.
§ 5. · Ikrafttræden§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 2019.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1000 af 22. oktober 2012 om finansiering af driften af regnskabskontrol med visse virksomheder ophæves.