§ 1§-link ↗
I bekendtgørelse nr. 1230 af 21. november 2014 om formidling m.v. ved salg af fast ejendom, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1417 af 30. november 2018, foretages følgende ændring: 1. I § 17 indsættes som stk. 2: Stk. 2. Boligannoncer på ejendomsmæglernes hjemmeside skal endvidere indeholde en henvisning til prisportalen Tjek Boliglån via hyperlink, som Erhvervsstyrelsen har anvist på www.boligejer.dk. Henvisningen skal placeres i umiddelbar tilknytning til oplysningen om ejendommens skønnede kontantpris.
§ 2§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 2019.