Bekendtgørelse nr. 1696 · 2018

Historisk

Bekendtgørelse om Færdselsstyrelsens parkeringskontrol på statslige veje

Bekendtgørelse om Færdselsstyrelsens parkeringskontrol på statslige veje

Dokumentdato: 20. dec. 2018Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Kontrollen med overholdelse af de bestemmelser, der er nævnt i færdselslovens § 121, stk. 1, varetages på de statslige veje foruden af politiet af Færdselsstyrelsen.

Stk. 2. Kontrollen med overholdelse af færdselslovens § 28, stk. 2, varetages alene af politiet.

§ 2.§-link ↗

Pålæg af standsnings- og parkeringsafgift skal ske ved en skriftlig meddelelse, som indeholder oplysninger, der er angivet i bilag 1.

§ 3.§-link ↗

Afgifter pålagt af Færdselsstyrelsen opkræves af styrelsen og inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden.

§ 4.§-link ↗

Færdselsstyrelsen udarbejder årligt en opgørelse over antallet af pålagte afgifter i det foregående år.

Stk. 2. Den opgørelse, der er nævnt i stk. 1, skal indeholde oplysninger om: 1) Det samlede antal pålagte afgifter. 2) Antallet af afgifter, der er fremført indsigelser mod. 3) Antallet af afgifter, der er frafaldet af Færdselsstyrelsen som følge af fremførte indsigelser. 4) Antallet af afgifter, der er sendt til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden.

§ 5.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2019.