Bekendtgørelse nr. 1163 · 2018

Historisk

Bekendtgørelse om godkendelse af frie grundskoler uden statstilskud

Bekendtgørelse om godkendelse af frie grundskoler uden statstilskud

Dokumentdato: 25. sep. 2018Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (styrelsen) behandler ansøgninger efter friskolelovens § 7 a om godkendelse af frie grundskoler, der ikke ønsker at modtage statstilskud.

§ 2.§-link ↗

Ved initiativkredsen forstås i denne bekendtgørelse de fysiske personer, som står bag skoleinitiativet. I den udstrækning denne personkreds overstiger 10 personer, forstås ved initiativkredsen de 10 personer, som spiller den vigtigste rolle for skoleinitiativets praktiske gennemførelse.

§ 3.§-link ↗

Initiativkredsen, jf. § 2, skal indsende følgende materiale til styrelsen: 1) En oversigt over de personer, der udgør initiativkredsen, jf. § 2, 1. pkt., samt en liste over medlemmerne af en eventuel skolekreds og øvrige personer, organisationer, foreninger m.v., der er involveret i skoleinitiativet. 2) Referat af det stiftende møde for den nye skole og eventuelle efterfølgende møder. 3) Initiativkredsens medlemmers udfyldte erklæring om frihed og folkestyre-kravet, jf. bilag 1. 4) Initiativkredsens medlemmers besvarelse af spørgsmål til brug for en samlet vurdering af skoleinitiativet, jf. bilag 2.

Stk. 2. Hvis initiativkredsen ændrer sammensætning under styrelsens behandling af en ansøgning om godkendelse, skal tilkomne medlemmer tillige afgive den i stk. 1, nr. 3, nævnte erklæring. Den underskrevne erklæring skal indsendes til styrelsen umiddelbart efter det nye medlems indtræden i initiativkredsen.

§ 4.§-link ↗

Initiativkredsen skal i øvrigt indsende det materiale, som styrelsen konkret finder relevant for vurderingen af, om en skole kan godkendes.

§ 5.§-link ↗

De afgørelser, som styrelsen træffer efter lovens § 7 a og efter bekendtgørelsen, kan ikke indbringes for undervisningsministeren.

§ 6.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 2018.