§ 1.§-link ↗
Sprogkravet gælder for udenlandske statsborgere, der søger om vielsesbemyndigelse efter bestemmelserne i §§ 15-18 i lov om trossamfund uden for folkekirken.
Stk. 2. Sprogkravet gælder dog ikke for statsborgere i Finland, Island, Norge og Sverige.
§ 2.§-link ↗
Sprogkravet skal sikre, at vielsesforretteren behersker det danske sprog i tilstrækkelig grad til at kunne varetage de myndighedsfunktioner, der er forbundet med at forrette vielser.
§ 3.§-link ↗
Vielsesforretteren skal ved ansøgning om vielsesbemyndigelse afgive en erklæring på tro og love om, hvorvidt vedkommende taler dansk eller ej. Sprogkravet anses for opfyldt, hvis vedkommende erklærer at tale dansk.
Stk. 2. Hvis vielsesforretteren oplyser, at vedkommende ikke taler dansk, anses sprogkravet ved førstegangsansøgning om vielsesbemyndigelse for opfyldt, såfremt vielsesforretteren kan dokumentere, at vedkommende er tilmeldt et danskkursus og erklærer at ville benytte en medhjælper, der behersker dansk, til at varetage de myndighedsfunktioner, der er forbundet med at forrette vielser.
Stk. 3. Hvis vielsesforretterenved gentagne ansøgninger oplyser, at vedkommende ikke taler dansk, anses sprogkravet for opfyldt, såfremt vielsesforretteren kan dokumentere, at vedkommende fortsat er tilmeldt et kursus i dansk og følger undervisningen og erklærer at ville benytte en medhjælper, der behersker dansk, til at varetage de myndighedsfunktioner, der er forbundet med at forrette vielser.
§ 4.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. september 2018.