Bekendtgørelse nr. 858 · 2018

Gældende

Bekendtgørelse om ændring i forretningernes fordeling mellem ministrene

Bekendtgørelse om ændring i forretningernes fordeling mellem ministrene

Dokumentdato: 24. jun. 2018Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Ressortansvaret for alle opgaver, kontrakter og serviceaftaler vedrørende basal it-drift af interne datacentre, netværk, servere og storage, drift af operativsystemer, standard it-arbejdsplads, servicedesk og brugeradministration, informationssikkerhedsopgaver vedrørende foranstående samt kontrakter og leverandørstyringsopgaver vedrørende outsourcet it-drift, der vedrører Udlændinge- og Integrationsministeriets departement, Udlændingestyrelsen, Styrelsen for International Rekruttering og Integration, Flygtningenævnet, Udlændingenævnet og National ID-center, i henhold til nærmere aftale mellem udlændinge- og integrationsministeren og ministeren for offentlig innovation overføres fra udlændinge- og integrationsministeren til ministeren for offentlig innovation pr. 15. august 2018.