Ændringsbekendtgørelse nr. 605 · 2018

Gældende

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om afholdelse af motorløb på bane

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om afholdelse af motorløb på bane

Dokumentdato: 29. maj 2018Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1§-link ↗

I bekendtgørelse nr. 659 af 11. juni 2010 om afholdelse af motorløb på bane foretages følgende ændringer: 1. Indledningen affattes således: I medfør af § 37, stk. 3, nr. 4, og stk. 7, og § 118, stk. 9, jf. lovbekendtgørelse nr. 38 af 5. januar 2017, som ændret ved lov nr. 1557 af 19. december 2017, og efter forhandling med justitsministeren, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 7, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 453 af 11. maj 2017 om Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens opgaver og beføjelser, klageadgang og kundgørelse af visse af Trafik, Bygge- og Boligstyrelsens forskrifter: 2. I § 8, stk. 6, 4. pkt., ændres »Justitsministeriet« til: »Transport-, Bygnings- og Boligministeriet«. 3. § 13, stk. 3, affattes således: Stk. 3. Den tilstedeværende ambulance og ambulancemandskabet skal opfylde kravene i bekendtgørelse om ambulancer og uddannelse af ambulancepersonale m.v. 4. I § 13, stk. 4, indsættes som 2. pkt.: Det ambulanceberedskab, der er ansvarlig for den tilstedeværende ambulance og det tilstedeværende ambulancemandskab, skal sikre sig, at 1. pkt. er iagttaget for så vidt angår det tilstedeværende ambulancemandskab. 5. I § 15, stk. 2, ændres »Rigspolitichefen« til: »Færdselsstyrelsen«. 6. I § 16 indsættes som stk. 2 og 3: Stk. 2. For overtrædelse af § 13, stk. 3, og 4, 2. pkt., straffes med bøde det ambulanceberedskab, der er ansvarlig for den tilstedeværende ambulance og det tilstedeværende ambulancemandskab. Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 2§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2018.