Bekendtgørelse nr. 421 · 2018

Historisk

Bekendtgørelse om særlige gymnasiale fag m.v. til brug for eux-forløb

Bekendtgørelse om særlige gymnasiale fag m.v. til brug for eux-forløb

Dokumentdato: 1. maj 2018Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Der er følgende særlige gymnasiale fag til brug for eux-forløb: 1) Biologi B. 2) Engelsk B. 3) Informatik B. 4) Teknikfag B byggeri og energi. 5) Teknikfag B udvikling og produktion. 6) Teknikfag B digitalt design og udvikling. 7) Teknikfag B proces, levnedsmiddel og sundhed. 8) Teknologi B. 9) Virksomhedsøkonomi B.

Stk. 2. Undervisningstiden i timer a 60 minutter er 210 for engelsk B, 225 for virksomhedsøkonomi B og 200 for de øvrige fag. For erhvervsområdeprojektet efter lovens § 3, stk. 1, nr. 3, er undervisningstiden 20 timer a 60 minutter.

§ 2.§-link ↗

Et fag efter § 1, stk. 1, skal eller kan indgå i eux-forløb, hvis det fremgår af reglerne for den pågældende erhvervsuddannelse.

Stk. 2. Det fremgår af reglerne for den enkelte erhvervsuddannelse, om og i hvilket omfang den i § 1, stk. 2, anførte undervisningstid afkortes efter § 3, stk. 4, i loven, når faget m.v. indgår i det pågældende eux-forløb.

§ 3.§-link ↗

Institutionen tilrettelægger undervisningen i fagene og erhvervsområdet i henholdsvis merkantile og tekniske eux-forløb i overensstemmelse med de læreplaner med blandt andet mål og indhold for fagene m.v., som er fastsat og offentliggjort samtidigt med bekendtgørelsen på ministeriets hjemmeside www.uvm.dk med virkning fra bekendtgørelsens ikrafttrædelsestidspunkt.

§ 4.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2018, jf. dog stk. 3.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 172 af 23. februar 2015 om særlige gymnasiale fag m.v. til brug for erhvervsuddannelser ophæves.

Stk. 3. § 1, stk. 2, 2. pkt., og, for så vidt angår erhvervsområdet, § 3 træder først i kraft den 1. august 2018.