§ 1.§-link ↗
Bekendtgørelsens formål er at muliggøre Ringkøbing-Skjern Kommunes planlægning for et landzoneareal til en højspændingsstation ved Nørbyvej øst for Søndervig i Ringkøbing-Skjern Kommune.
Stk. 2. Bestemmelserne i §§ 2-9 tillægges retsvirkning som kommuneplan.
§ 2.§-link ↗
Bekendtgørelsen gælder for et område beliggende i det åbne land ved Nørbyvej øst for Søndervig i Ringkøbing-Skjern Kommune, som vist på bilag 1.
§ 3.§-link ↗
Inden for det i § 2 afgrænsede område kan Ringkøbing-Skjern Kommune i overensstemmelse med reglerne i §§ 4 - 9 planlægge for anlæg til tekniske formål, som en del af el-transmissionsnettet for Vesterhav Syd Havmøllepark.
§ 4.§-link ↗
Der må inden for det i § 2 afgrænsede område opføres en højspændingsstation med teknikbygninger og fritstående el-tekniske anlæg. I tilknytning hertil kan der etableres veje og parkering o.lign., som er nødvendige for anlæggets drift samt beplantning til afskærmning af anlægget.
§ 5.§-link ↗
Inden for området fastsættes den maksimale bebyggelsesprocent til 10.
§ 6.§-link ↗
Inden for området må der opføres ny bebyggelse i form af teknikbygninger. Bebyggelsen må opføres i en etage og med en maksimal bygningshøjde på 7 meter.
§ 7.§-link ↗
Højspændingsstationen må etableres med et areal på 12.000 m² til tekniske anlæg og bebyggelse. Hertil kommer areal til beplantningsbælte og adgangsvej m.v.
§ 8.§-link ↗
El-tekniske anlæg må have en højde på maksimalt 12 meter. Lynfangsmaster må dog have en højde på maksimalt 18 meter.
§ 9.§-link ↗
Anlægget skal afskærmes af et 10 meter bredt beplantningsbælte, som kan suppleres af en beplantet jordvold.
§ 10.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 20. april 2018.